Udgivet i Skriv en kommentar

Det er sikkert at handle på KetcherCentralen

Er det sikkert at handle på www.KetcherCentralen.dk?

Ja. KetcherCentralens webshop er et af de mest sikre steder på nettet, hvor du kan handle!

Vi har ikke kun tænkt på it-sikkerhed i forhold til vores forretning. Vi har i lige så høj grad tænkt på vores kunders sikkerhed, når de bruger / handler på www.KetcherCentralen.dk.

KetcherCentralens webshop anvender flere forskellige sikkerhedsmoduler. Det mest kendte (og vigtigste for dig som bruger af www.KetcherCentralen.dk) er SSL-certifikat.

SSL-certifikat
I din browser (øverst til venstre foran KetcherCentralen.dk) er der en hængelås. Farven af hængelåsen er uden betydning – den kan være grå eller grøn, det afhænger blot af, hvilken browser du bruger.

Hængelåsen betyder, at siden er sikret med et SSL-certifikat (SSL står for Secure Sockets Layer).

SSL-certifikat sørger for, at der bliver skabt en krypteret forbindelse mellem din browser (computer, laptop, mobiltelefon, mv.) og www.KetcherCentralen.dk. Det betyder, at andre ikke kan tilgå den kommunikation, der sker mellem dig og KetcherCentralen. Med andre ord: udfylder du f.eks. en kontaktformular, kan hackere ikke stjæle denne information.

Er sikkerheden testet af andre?

Ja. KetcherCentralens it-sikkerhed bliver regelmæssigt testet af andre, der er uafhængige af KetcherCentralen, bl.a.:

  • Sikker på nettet – er et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, dk-Hostmaser (der står for alle websites med .dk), Center for Cyper-sikkerhed, E-mærket, Forbrugerrådet Tænk, og en række andre organisationer.
    På sikkerpaanettet@dk-hostmaster.dk kan man få en vurdering af sikkerheden på et website – hvor det er sikkerheden for forbrugerne, der er tænkt på.
    www.KetcherCentralen.dk scorer 81% (grønt: godkendt), hvilket er meget højt. Faktisk er den eneste grund til at www.KetcherCentralen.dk ikke scorer 100%, at vores host (internetudbyder) ikke understøtter IPv6-adresser til webserver. Du kan dog være helt tryg, for IPv6 har reelt intet at gøre med sikkerhed (men at verdenssamfundet er ved at løbe før for ip-adresse med den nuværende IPv4 teknologi). De fleste internetudbydere understøtter ikke IPv6 endnu. Så snart vores host (internetudbyder) tilbyder denne teknologi, vil den selvfølgelig også blive indført hos os.
  • Qualys – undersøger om webbutikker mv. anvender godkendte krypteringsnøgler (om de er tilstrækkelig sikre) og om konfigurationen (opsætning ift. sikkerhed) er i orden.
    www.KetcherCentralen.dk scorer 100% på to parametre og 95% på to andre parametre – det giver samlet en karakter på A+ (grønt: godkendt), hvilket er meget højt.

Betalinger – kan I misbruge mine oplysninger?

Når du betaler med MobilePay eller kort på www.KetcherCentralen.dk, overføres betalingsoplysninger (kortnr. og beløb) i krypteret form direkte mellem dig og betalingsindløseren. KetcherCentralen får således slet ikke oplysninger om f.eks. dit kortnr.

Betaling på www.KetcherCentralen.dk sker i samarbejde med PensoPay, QuickPay og Clearhaus ved hjælp af “SSL” (Secure Sockets Layer). Betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolnr. sendes til Clearhaus i krypteret form. Uvedkommende kan ikke opsnappe informationer om dit betalingskort.

Betalingsindløseren, der er godkendt af Finanstilsynet, håndterer pengene og har aftaler med udbyderne af diverse kreditkort (f.eks. Visa/Dankort).

KetcherCentralen er godkendt af betalingsindløseren – bl.a. ift at vi er “ordentlige” og opfylder relevante krav og lovgivning, herunder hvidvasklovgivning.

Du kan med andre ord trygt foretage betalinger på www.KetcherCentralen.dk.

Personlige data – kan andre få adgang til mine personlige data?

Vi videregiver ikke de personlige oplysninger, som vi får fra dig (f.eks. navn, adresse, e-mail adresse og tlf.nr.).

Vi er forpligtet til at passe godt på de personlige oplysninger, som du giver til os. Og det overholder vi selvfølgelig 100%. Du kan læse mere under vores Privatlivspolitik.

Udgivet i Skriv en kommentar

Rabatkode /rabatkupon

Hvad er en rabatkode?

En rabatkode er en kode – dvs. en kombination af bogstaver, tal og tegn – f.eks. KC#1. De rabatkoder, som vi anvender på KetcherCentralen.dk er dog markant længere og mere komplekse.

Rabatkoden fortæller vores system, at du skal have en rabat (f.eks. et fast beløb, en %-sats, eller fri fragt). Rabatten fratrækkes din ordresum.

Hvordan får man en rabatkode?

Du kan bl.a. få rabatkoder til www.KetcherCentralen.dk i følgende tilfælde:

  • Gavekort. Når du køber eller modtager en gavekort fra KetcherCentralen, så er det forsynet med en rabatkode. Det fremgår af gavekortet, hvilken vare eller hvilket beløb, du opnår i rabat ved anvendelse af gavekortet.
  • Klubrabatter. Når din klub indgår en klubaftale med KetcherCentralen, så følger der nogle goder med til klubben og dens medlemmer – det kan inkludere rabatter, som kun gælder for klubbens medlemmer (og som du kun kan se på området “Kun for medlemmer” på www.KetcherCentralen.dk, eller en rabatkode, der kun er til brug for klubbens medlemmer.
  • Kampagner. Af og til kører vi kampagner på KetcherCentralen, hvor måske skal anvendes en rabatkode.

Falske rabatkoder / svindlere

Der findes mange hjemmeiser, som reklamerer med rabatkoder til blandt andet www.KetcherCentralen.dk. Disse rabatkoder virker nærmest med garanti ikke, da vi generelt ikke gør brug af rabatkoder, der distribueres til en bred kreds af personer.

Vi fraråder dig at betale for rabatkoder til www.KetcherCentralen” – også selvom “sælgeren” virker reel og kan vise gavekort eller andet, da du ikke har nogen garanti for, at rabatkoden til et gavekort virker. Føler du dig fristet, så foreslår vi, at du i stedet lader sælgeren gøre brug af rabatten og at du derefter køber varen af sælgeren.

Der kan være forskellige årsager til, at nogle hjemmesider tilbyder falske (“opdigtede”) rabatkoder. Nogle hjemmesider tjener penge på, at besøgende klikker på knapper og links på deres sider – også selvom der ikke er nogen gyldige rabatkoder. Andre hjemmesider bruger denne form for sider til mere ondsindede formål – så som at sprede virus, og måske på den måde f.eks. få adgang til dine eller andres data mv. (mhp. at udnytte, slette eller på anden måde anvende dine data mv.) eller på anden måde kunne gøre brug af din computer / dit netværk.

Hvordan anvender man en rabatkode?

Når du skal afslutte dit køb, så kommer du til siden “Kurv”, der viser de varer, som du har lagt i kurven. Lige under oversigten med varer i kurven er der to felter:

  • “Rabatkuponkode” – her indtaster du din rabatkode
  • “Anvend” – klip på dette felt, når du har indtastet rabatkoden i feltet “Rabatkuponkode”, hvorefter totalbeløbet reduceres med den rabat, som rabatkoden giver.
Udgivet i Skriv en kommentar

Forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed

KetcherCentralen har udarbejdet denne FACTS om forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed, eller mere korrekt; hvor langt den kan flyve/svæve, når den rammes med en given kraft. Det er afgørende viden for at kunne vælge den rigtige fjerbold til de givne forhold – f.eks. lufttryk (høj-/lavtryk) og temperatur.

Effekt på en fjerbolds hastighedReducerer hastighedForøger hastighed
Vægt (fjerboldens vægt)Lavere vægtStørre vægt
Temperatur (i hallen)Lavere temperaturStørre temperatur
Luftfugtighed (i hallen)Større luftfugtighedLavere luftfugtighed
Lufttryk (f.eks. lavtryk)Større lufttrykLavere lufttryk
Diameter over spidsen (enden) af fjereneStørre diameterMindre diameter
Stivhed af fjerboldenStørre stivhedLavere stivhed
Rotation (omdrejninger / sek.)Større rotationMindre rotation

En fjerholds hastighed påvirkes af mange faktorer. Nogle er svære at gøre noget ved, andre kan du ændre på:

  • Vægt – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed. Du kan selv prøve det af ved f.eks. at sætte en tegnstift fast indvendigt i fjerbolden (ned i korken mellem fjerene). Hvis en fjerbold tørre ud, så bliver den lettere og flyver langsommere.
    Du skal sørge for, at fjerboldene har en passende (og samme) fugtighed. Med den rigtige fugtighed forlænges fjerboldens holdbarhed også markant (10-30 % ift. en fjerbold, der er tørret ud). Det er en win-win 🙂
  • Temperatur – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed. Det er meget synligt under turneringer, hvor temperaturen i hallen kan stige en del i løbet af turneringsdagen, og spillerne i løbet af dagen begynder at klage over, at det pludselig bliver vanskeligt at holde bolden inden for baglinjen (fjerboldene vælges om morgenen, hvor temperaturen er lavere).
    Det er typisk lidt koldere i hallerne om vinteren end om sommeren, og derfor vil den samme fjerbold også typisk være hurtigere om sommeren end om vinteren.
    Du kan tage højde for eventuelle ændringer i temperatur i hallen som følge af årstiderne (sommer kontra vinter) ved at spille med hastighed 78 om vinteren og hastighed 77 om sommeren. Derimod er det op til spillerne at forsøge at tilpasse sig de ændringer i fjerboldenes hastighed, der forekommer i løbet af en turneringsdag, hvor temperatur (og luftfugtighed) typisk er stigende i løbet af dagen.
  • Lufttrykket – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed. Lufttrykket i hallen er altid den sammen som udenfor – medmindre du spiller i en tryktank – og kan ikke ikke styres som f.eks. temperatur.
    Lufttrykket afhænger dels af højde over havets vandoverflade, dels af atmosfæriske forhold (høj-/lavtryk). Lufttrykket er meget forskellig ved havoverfladen og i 2 km.’s højde. I Danmark er sådanne forskelle, som følge af i hvilken højde hallen ligger, uden betydning. Der er dog ofte stor forskel på luftrykket over Danmark som følge af atmosfæriske forhold (høj-/lavtryk). Ændringerne i lufttryk sker dog (typisk) ikke så hurtigt, at det har nævneværdig betydning for hastigheden af fjerbolden i løbet af en dag.
    Du kan tage højde for det aktuelle lufttryk (over Danmark), når du vælger, hvilken hastighed (f.eks. 77 eller 78) af fjerbold, der skal spilles med den pågældende dag.
  • Diameter over spidsen (enden) af fjerene – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed.
    Diameteren kan let ændres ved at “knække” de yderste ca. 3 mm. af fjerene enten indad eller udad (for at gøre hastigheden hurtigere henholdsvis langsommere). Alt efter, hvor mange af de 16 fjer man bukker / knækker, har det en større eller mindre betydning for fjerboldens hastighed. Det er afgørende vigtigt, at man ud af de 16 fjer bukker enten alle (16), hver anden (8), eller hver fjerde (4) – ellers vil fjerboldens flugt blive ujævn.
    I princippet er fjerbolden allerede ødelagt, når man begynder at bukke / knække den yderste del af fjerene – så selvom det ofte ses som et quick fix, burde det ikke være nødvendigt ved valg af den rigtige hastighed fjerbold.
  • Stivhed af fjerbolden (fjerene) ændres med ændring i fjerenes fugtighed. Ved korrekt fugtighed vil fjerene være blødere og fjerbolden være hurtigere, end hvis fjerene er udtørrede og stive.
  • Rotation (omdrejninger / sekund) afhænger bl.a. af vinklen på fjerene. Forhold man ikke kan ændre på uden at ødelægge fjerbolden, når først fjerbolden er produceret og limen er tørret.
Udgivet i Skriv en kommentar

Sådan forlænger du holdbarheden af dine fjerbolde

Få den bedst mulige holdbarhed af dine fjerbolde

Holdbarheden af en fjerbold afhænger af flere forhold, som er omtalt i punkt 1-4:

  1. Kvaliteten af fjerbolden
  2. Fugtigheden i fjerene
  3. Opbevaring (også under transport) af fjerbolden
  4. Spillerniveau og -type.

Men lad os starte med …

KetcherCentralens anbefalinger til at forøge holdbarheden af dine fjerbolde:

  • Fugtigheden i fjerene skal være relativ høj, når du tager fjerboldene i brug.
    Som klub med et årligt boldforbrug på + 2.400 (200 rør af 12 stk.) er et professionelt fugtskab et must – fordi du kan styre fugtigheden til de ca. 85%, der er optimalt, holdbarheden af fjerboldene forøges væsentligt (10-30 %) og investeringen i fugtskabet dermed er tjent hjem på et par år.
    Som privatperson skal man undgå at opbevare fjerboldene i tørre rum som f.eks. et fyrrum eller et varmeskab. Et badeværelse kan være godt, og det kan en kælder også, hvis den ikke bliver for kold. Er fjerene blevet for tørre, så er der nogle simple metoder til at forøge fugtigheden med damp (se under punkt 2).
  • Undgå frost og generelt lave temperaturer (kan beskadige lim mv.).
  • Undgå direkte sollys (kan beskadige lim mv. og udtørre fjerene).

Bemærk, at fugtigheden i fjerene ikke kun påvirker holdbarheden af en fjerbold, men også vægten på fjerbolden – og dermed fjerboldens hastighed / længden på slagene. Hvis fjerbolden tørrer ud, så bliver den for let, og så bliver hastigheden og længden på slagene mindre end den hastighed, der er oplyst på fjerbolden.

Tips: KetcherCentralen har udarbejdet en FACTS om de forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed. Det er afgørende viden for at kunne vælge en fjerbold med den helt rigtige hastighed. Du finder den her: FACTS- Forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed

1 – Kvaliteten af fjerbolden
Fjerbolden består af mange dele, som hver især øver indflydelse på kvaliteten og holdbarheden af fjerbolden.

Kvaliteten kan vurderes ud fra en række parametre. Nogle parametre er objektive og meget synlig / målbare, herunder fjerboldens flugt / bane, stabilitet og om hastigheden er som oplyst på røret (f.eks. 77 eller 78).

Andre parametre som kvalitet af fjerene, tråd og lim, er end ikke synlige for det blotte øje. For at afgøre om strået på fjerene er uden “fejl”, så kræver det, at de gennemlyses. Hvis ikke producenten har været meget omhyggelig i udvælgelsen af den enkelte fjer, så kan en fjerbold have en (eller flere) fjer med beskadiget strå – og en fjerbold er ikke bedre end den dårligste fjer.

Kvaliteten påvirkes af ensartetheden af den enkelte fjers form, vinkel og vægt. Hos f.eks. RSL arbejdes med mere end 45.000 typer fjer. Skal kvalitet (flugt) være i top, så skal fjerene på den enkelte fjerbold komme fra samme side (højre eller venstre vinge). Det stiller store krav til sorteringsarbejdet at opnå en meget høj grad af ensartethed af de enkelte fjerbolde.

Det er KetcherCentralens erfaring, at kvaliteten ikke altid er helt så god, som pris og/eller mærke umiddelbart tilsiger.

Her på KetcherCentralen forhandler vi udelukkende fjerbolde, som er af meget høj kvalitet. Det betyder også, at prisen er i den højere ende af prisniveauet for fjerbolde. Man kan måske argumentere for, at man kan leve med en lavere kvalitet, hvis man slipper med en mindre pris. Men hvorfor spille med en fjerbold, der er mindre god eller måske endda dårlig, og som derfor ikke gør noget godt for dit spil – når den formentlig også går hurtigere i stykker end en fjerbold af bedre kvalitet. Så har du jo reelt ikke sparet noget, men bare spillet med en fjerbold af dårlig kvalitet. Sat på spidsen; ville du købe brugte fjerbolde, hvis du kunne få dem til en meget lav pris, og spille med dem?

Nogle spiller med “fjerbolde” af plastik. De kan være gode nok til et vist niveau, men de egner sig ikke til et niveau, hvor man f.eks. bruger cuts, og kan derfor slet ikke bruges på turneringsniveau.

KetcherCentralen forhandler fjerbolde fra RSL (verdens største producent af fjerbolde). Vi er lagerførende i RSL Classic (i to forskellige hastigheder), da denne fjerbold efter vores opfattelse giver den bedst mulige sammenhæng mellem pris og kvalitet:

2 – Fugtigheden i fjerene har indvirkning på holdbarhed – og hastighed
Fjerene på en fjerbold indeholder fra naturens side en vis fugtighed for at give fjerene styrke og smidighed.

Hvis fjerene tørrer ud, bliver de sprøde, og knækker lettere. Fjerbolden mister også vægt, og dermed reduceres hastigheden på fjerbolden (den flyver kortere). Ingen af delene er hensigtsmæssige.

Det er derfor vigtigt, at fjerene har en vis – og korrekt – fugtighed, når du skal bruge dem. Men hvad er korrekt fugtighed – og hvordan opnår man det i fjerene?

Den ideelle fugtighed i fjerene
Den ideelle fugtighed i fjerene for holdbarheden af fjerbolden er ikke videnskabeligt fastlagt. Der er dog efterhånden en stor mængde data ifm. praktiske erfaringer, der understøtter, at fugtigheden bør være ca. 85 %. Fugtigheden må dog ikke blive alt for høj (ikke over 88 %), da det har vist sig, at det kan blødgøre den lim, som dels holder fjerboldens sammen, dels sikrer den rigtige facon af fjerbolden. Når limen bliver blød, kan fjerboldene blive skæve, når man slår meget hårdt til dem – vel at mærke hastigheder på noget over 300 km/t, så det er kun relevant for spillere på niveauet divisionsspillere, ligaen og professionelle.

Hvordan reguleres fjerenes fugtighed?
Fjerenes fugtighed ændres – langsomt – indtil luftfugtigheden i fjerene er identisk med luftfugtigheden i luften omkring fjerene.

Fjerbolde opbevares typisk indendørs i opvarmede lokaler med en luftfugtighed langt under 85 %, måske på 60 % – og det er alt for tørt ift. hvad der er godt for holdbarheden.

Det har de fleste klubber fundet ud af og har for længst investeret i fugtskabe. Et professionelt fugtskab (med bl.a. cirkulation af luften) kan “befugtige” fjerene til den ønskede fugtighed på ca. 3 uger.

Er dine fjerbolde blevet for tørre (fordi du ikke har et fugtskab), kan du tilføre dem ny fugtighed på en af følgende måder:

  • Tag fjerboldene ud af røret og fugt røret indvendigt med en blomsterbestøver (der må ikke drive vand ned af indersiden af røret, da det kan beskadige boldene, når luftfugtighed bliver for høj).
    Tilbage med fjerboldene i røret og på med endestykkerne til røret.
    Lad fjerboldene ligge mindst en uge før brug, så vandet kan fordampe og trænge ind i fjerene.
  • Fjern endestykkerne til røret (fjerbolden skal forblive i røret). Sæt noget vand i kog (i en gryde eller en kedel). Pas på ikke at skolde dig på dampen: Hold røret lodret ind over dampen (fjerboldene skal pege med korkstykket opad og fjerene nedad). Du skal holde røret / fjerboldene i god afstand (ca. 30 cm. over) det kogende vand, da fjerboldene ikke skal dampkoges (det er ikke godt for limen) – det er kun den lidt afkølede damp, der skal ind i røret).
    Så snart dampen begynder at komme ud af toppen af røret, så fjerner du røret fra dampen og sætter endestykkerne på.
    Lad fjerboldene ligge et par dage inden du tager dem i brug.
    Denne metode er noget hurtigere end metoden ovenfor med at fugte røret indvendigt med en blomsterbestøver, fordi vandet ikke først skal fordampe og fordele sig i røret. Metoden er så effektiv, at den har en rimelig effekt allerede efter 4-5 timer – mens effekten først er optimal efter 3-4 dage.

Fjerboldene må ikke blive for fugtige, da det kan beskadige dem.

Det er vigtigt at holde øje med skimmelsvamp, som vokser ved forhold, hvor den relative fugtighed er 75 % eller mere ved overfladen af et materiale.

3 – Opbevaring (også under transport) af fjerbolde
Klubber m.fl. bør opbevare fjerboldene i et decideret fugtskab. Et fugtskab tjener sig hurtigt hjem på forøget holdbarhed af fjerboldene, hvis du/I har et årligt boldforbrug på +2.400 (200 rør á 12 stk.). Typisk reduceres boldforbruget 10 – 30 % ved overgang til brug af fugtskab.

Et fugtskab sikrer også den rigtige vægt og dermed hastighed af fjerboldene. Det er vigtigt for turneringsspillere på et vist niveau, hvor man som spiller arbejder med meget små marginer. Et fugtskab er en sikker win-win – spillemæssigt som økonomisk.

Som privatperson kan et fugtskab ikke tjene sig selv ind. Medmindre du har dybe lommer eller insisterer på, at dine fjerbolde skal have den bedst mulige kvalitet (holdbarhed samt ensartet og korrekt vægt), må du derfor gå andre veje.

Til en start kan du sørge for ikke at opbevare fjerboldene i et tørt rum (et rum med lav fugtighed), som f.eks. et fyrrum eller et varmeskab. Et badeværelse kan derimod være et godt sted at opbevare fjerboldene. Og måske kan en kælder også være et godt sted, hvis blot der ikke er for koldt.

Solens ultraviolette stråler nedbryder mange materialer – også limen, som holder fjerboldens dele sammen. Dine fjerbolde er godt beskyttet mod sollys, når de opbevares i et boldrør. Til gengæld kan temperaturen i et boldrør, der ligger i direkte sollys blive så høj, at det beskadiger fjerboldene. Du skal derfor helt generelt undgå, at fjerboldene og dine rør med fjerbolde udsættes for direkte sollys.

Du bør ikke opbevare fjerboldene for koldt – og slet ikke udsætte dem for frost, da det bl.a. kan ødelægge limen.

Husk – at de forhold, der påvirker dine fjerbolde under opbevaring, også påvirker dine fjerbolde under transport (også når du lader dine fjerbolde ligger i en bil).

4 – Spilleren (niveau og type) gør en forskel for holdbarheden af fjerbolden
Holdbarheden af en fjerbold påvirkes også af, hvem der spiller med fjerbolden.

En “amatør” kan ramme fjerbolden helt “skævt” (f.eks. med ketcherrammen slå på “stråene” på fjerene, som derfor straks knækker), eller en “professionel” kan slå så hårdt til fjerbolden, at den bogstaveligt talt bliver skæv og er ødelagt, ligesom cuts er ekstra hårdt for fjerene.

Og så er der jo dem, der “ofrer” en fjerbold som straf for egne fejl.

Betydning af dine “spilleegenskaber” for fjerboldens holdbarhed behandler vi imidlertid ikke yderligere i denne guide.

Udgivet i Skriv en kommentar

AirBadminton (badminton udenfor)

AirBadminton
AirBadminton er badminton udenfor. Det spilles med almindelige badmintonketchere og en bold (AirShuttle), der minder om en fjerbold.

Reglerne for AirBadminton minder om reglerne for badminton – men dog med en del forskelle, der bl.a. skal tilgodese ønsket om at gøre spillet tilgængeligt for mange – og tage højde for, at spillet foregår udendørs med vind.

Lidt historie
Badminton spilles af mere end 300 mio. personer – globalt forstås. De fleste har stiftet bekendtskab med badminton ved spil udenfor – og på den måde fundet interesse for spillet. Mange har opgivet badminton inden de nåede at spille det indenfor – dels fordi vinden udenfor har gjort det vanskeligt at spille, dels fordi mange må gå forgæves ift. at spille indenfor.

Med AirBadminton er det ønsket, at gøre det muligt for endnu flere at spille “badminton” – og i øvrigt få en bedre (og mere rigtig) fornemmelse af, hvad badminton er.

Da der udendørs er vind og store forskelle i fugtighed (som har væsentlig indflydelse på en fjerbold med ægte fjer), så har det været nødvendigt at opfinde en ny badmintonbold til udendørsbrug – og den har fået navnet AirShuttle.

Udviklingen af en AirShuttle har været tidskrævende. Projektet med AirBadminton blev igangsat i 2013 og den godkendte “fjerbold” (AirShuttle) blev først introduceret til det globale marked i marts 2020. Så når du spiller AirBadminton, så kan du prale med, at du er blandt de første, der spiller denne nye sport.

Du kan læse mere om udvikling og se billeder og videoer af spil her:  BWF – Development of the AirShuttle

AirShuttle
AirShuttle anvendes til at spille AirBadminton – badminton udenfor.

Der findes aktuelt kun én type AirShuttle, som er godkendt af BWF (og det er selvfølgelig den, som vi forhandler hos KetcherCentralen). I princippet er der tale om en prototype – og vi vil inden for en overskuelig fremtid se nye versioner af AirShuttle, der tilgodeser specifikke behov (turneringsbolde, bolde med bedre holdbarhed, osv.) – helt som vi kender det fra “normale” fjerbolde.

Men aktuelt er samtlige AirShuttle produceret efter én (og samme) skabelon godkendt af BWF.  Det er altså den samme skabelon, der er anvendt ved produktion af AirShuttle – uanset hvilket “mærkevarenavn”, der er trykt på bolden. Og for nærværende er boldene produceret på samme fabrik, af samme materialer, maskiner og skabelon – måske endda samme bemanding 🙂. Forskellen ligger i print (logo) og “indpakning”. På sigt kommer der givet vis også andre farver (f.eks. en grøn/blå fra Yonex eller en blå/orange fra Victor?) – og andre”typer” af AirShuttle, men indtil videre er boldene altså 100 % identiske.

Air Shuttle flyver og lyder næsten som en almindelig badmintonbold, og er ret modstandsdygtig overfor vind.
Bolden flyver lidt hurtigere end en almindelig badmintonbold, men det er slet ikke som speedminton. Bolden er tungere, så du kan virkelig mærke, at du slår til bolden.

Bolden “flyver/falder” også anderledes end en almindelig fjerbold, så forvent, at der går lidt tid (måske 1 time?) før du har vænnet dig til at spille med bolden, hvis du er vandt til at spille badminton indendørs.

Det er ubetinget det nærmeste, vi på KetcherCentralen er kommet almindelig badminton, når der spilles udenfor under forhold med vind.

Med AirShuttle, har vi fået en fantastisk mulighed for at holde gang i de muskelgrupper, som det er svært (nærmest umuligt) at holde ved lige, når der ikke kan trænes badminton indendørs.

AirShuttle må allerede nu betegnes som en succes. Efterspørgslen er enorm og produktionen kan ikke følge med efterspørgslen.

Hvor vindstabil er AirShuttle?
Bolden er udviklet til at være spilbar indtil en vindhastighed på op til ca. 12 km/t (3,4 m/s), som er grænsen mellem svag til let vind, dvs. hvor vimpler begynder at blive løftet.

Hvor holdbar er AirShuttle?
Markant mere holdbar end en fjerbold, men den bliver slået i stykker over tid.

De tilbagemeldinger, som vi har fået på holdbarhed, er, at de typisk holder en del timer, måske 2-5 timer, men vi hører også om eksempler på markant længere holdbarhed. Er man uheldig (!) og rammer AirShuttle “urent” (dvs. rammer AirShuttle på “stiverne” eller rammer AirShuttle med rammen af kethceren) – selvføgelig ikke grundet manglende teknik, men i en presset situation, eller fordi man i kampens hede har glemt, at bolden bliver taget af vinden, når vindstyrken (herunder vindstød) kommer op på ca. 12 km/t. – så kan AirShuttle gå i stykker efter ét slag (lige som en fjerbold kan det).

Hvilken type ketcher anvendes?
Der anvendes almindelig badmintonketchere. Vi anbefaler, at du ikke anvender din sædvanlige ketcher – af flere årsager: Først og fremmest er AirShuttle ca. 3 gange så tung, som en almindelig fjerbold, og du vil derfor udsætte dine normale strenge for en belastning, som de ikke er skabt til, hvorfor strengene vil springe meget hurtigt. Løsningen er at få opstrenget med en tyk streng (min. 0,70 mm) og med med lav spænding (8-9 kg.).

Opsætning af bane – hvis du føler for det
Det er ubetinget sjovere at spille AirBadminton / med AirShuttle, hvis det gøres med brug af et net. Hvis du også tilføjer linjer, så løfter det oplevelsen markant.

Det er bare sjovere, når man undgår diskussioner om, hvorvidt en bold var over et imaginært net eller ude over de imaginære linjerne (som man er enige om, at man spiller med, men ikke har). Så tilkøb net og linjer og få en kanon opleve.

Du kan købe net og linjer her:

Såvel net som linjer kan anvendes til andet end badminton / AirBadminton – f.eks. tennis eller volleyball.

Det anbefales at opsætte banen sådan, at spillerne generes mindst muligt af vind og sollys. Det er godt for spillet, at banen opstilles i ly af vind, og gerne så der er skygge for solen (aht. øjnene)  – f.eks. fra træer. Opstil banen så vinden og sollyset går på tværs af banen (langs nettet). Begge dele kan ikke altid opfyldes, og så må man gå på kompromis.
Er der næsten ingen vind, så prioriter at blive mindst muligt generet af sollyset.

Regler (fastsat af BWF)
BWF har fastsat et sæt officielle regler, der bl.a. angiver følgende:

  • Banestørrelse – 16 m x 5 m (single) / 16 m x 6 m (double), dvs. næsten samme størrelse som en almindelig badmintonbane (13,4 m x 5,2 ved single og 13,4 m x 6,1 m ved double).
    Det kan være svært at få plads til denne størrelse i haven m.v., men så spiller I da bare på en mindre bane.
    De første 2 meter fra nettet er “dead zone” og lander bolden der, anses den for ude.
    BWF er til dato (fortsat) ikke godkendt nogle af de forslag til linjesæt, som de er præsenteret for. Hos KetcherCentralen forhandler vi derfor fortsat et linjesæt, hvor banen bliver 15 m x 5,5 m – dvs. tæt på de officielle mål for banestørrelse og formentlig godt nok til de fleste, der vælger at spille AirBadminton uden for konkurrenceniveau 🙂. Hvis du bruger dette linjesæt (som består af 2 kvadrater på 5,5 m x 5,5 m), så placer hver felt 2 m fra nettet og midt mellem enden af nettet (dvs. 25 cm. inden ift. hver ende af et 6 m net)
  • Nethøjde – 1,50 m (1,45 m på midten), dvs. næsten som almindelig badminton (1,55 m / 1,524 mm).
  • Sæt/point – Der spilles til bedst af 5 sæt, og der spilles til 11, med 2 overskydende point til maks. 13 point.
  • Sideskifte – Der skiftes side ved hvert nyt sæt OG i hvert sæt, når den ene af siderne når 6 point (altså ved f.eks. 6-4, men ikke igen ved f.eks. 7-6 i samme sæt).
  • Antal spillere på banen – Der spilles single, double eller triple (3 på hver side). Hvis der spilles 3 på hver side, må ingen spiller slå til bolden to gange i træk under samme duel (det skal være en af de to andre spillere).
    Det er sjovt at spille flere på banen, men husk at overholde myndighedernes krav til afstand m.v. – så 2 eller 3 på hver side er vist kun en mulighed, hvis man i forvejen lever under samme tag.
  • Serv – Skal foretages med begge fødder inden for banen, maks. 3 meter fra baglinjen – og serven skal have en opadgående retning og “afgives” i maks. 1,5 meters højde (svarende til nethøjden).
    Serven kan modtages af enhver spiller på den modsatte side. Der er ingen midterlinje.
Udgivet i Skriv en kommentar

Kinesiologi-tape – Anvendelse i praksis

Hvis du leder efter en beskrivelse af, hvad kinesiologi-tape er, hvor den stammer fra, hvordan den virker, og hvad den generelt kan anvendes til, så se her.

Denne guide beskriver, hvordan kinesiologi-tape anvendes i praksis ifm. forebyggelse og healing / genoptræning af sportsskader / smerter i f.eks. ankel, knæ, lænd, skulder og albue – som følge af f.eks. fiberskader og muskelspændinger.

Det tager et par gange at blive fortrolig med teknikken – men øvelse gør som bekendt mester.

Allergi og kinesiologi-tape

Vi har hørt om og selv oplevet, at nogle tapes (såvel kinesiologi-tapes som almindelige sportstapes) giver udslæt (røde knopper) – antagelig som en allergisk reaktion på den anvendte “klister”, som binder tapen til huden. Det har vi aldrig oplevet ved anvendelse af Asiameds kinesiologi-tape.

KetcherCentralens kinesiologi-tape er hypoallergen
Den kinesiologi-tape fra Asismed, som KethcerCentralen forhandler, er hypoallergen, hvilket betyder ’mindre allergifremkaldende’. Tidligere har der ikke været egentlige krav til produkter, der er markedsført med ‘hypoallergen’, men fra sommeren 2019 skal ’hypoallergene’ produkter være uden en række allergifremkaldende stoffer.

Kinesiologi-tapen fra Asiamed indeholder i øvrigt ikke parfumestoffer.

Da kinesiologi-tapen sjældent anvendes som akut førstehjælp, så er der som udgangspunkt tid til, at du afprøver, om den pågældende tape giver problemer for din hud, inden du tager den i anvendelse. Hvis du ikke selv sætter tapen på – f.eks. hvis det sker på hospital eller hos fysioterapeut – så bed om, at der også bliver sat et stykket (10*5 cm) på undersiden af din arm. Så kan du efter nogle timer tage det lille stykke af, og se om det giver problemer for din hud, så du kan nå at få resten af inden “problemet” udvikler sig yderligere.

Tilpasning af længde, påsætning og aftagning af kinesiologi-tape

Længde
Længden af det stykke kinesiologi-tape, som du skal bruge, afhænger af, hvor tapen skal sættes på, og personens størrelse. Det kan du se mere om nedenfor under “Eksempler på anvendelse i praksis”.

På bagsiden af kinesiologi-tapen er der et stykke folie, der skal fjernes for at “limen” bliver synlig og tapen kan fastgøres på huden. På denne folie er der angivelse af længde – idet der er 1 cm mellem hver streng, og 5 cm mellem de brede / fede streger.

Husk at kinesiologi-tapen strækkes (for at få elastik-effekten), og det stykke, som du klipper af rullen, derfor skal være mindre end længden af kinesiologi-tapen, når den er sat på.

Hvis du ikke selv kan afgøre den korrekte længde, så kan det være fristende at få folien med fra det stykke tape, som f.eks. din fysioterapeut har gjort brug af ved behandling af dig. Men kan man det – altså bruge folie fra tidligere til at afgøre / genskabe den korrekte længde?

Måske, men det forudsætter, at det er samme tape (samme elasticitet og træk) og at du sætter den på samme sted (at du ikke trækker længere eller kortere).

Afklipning / tilklipning
Brug en skarp saks, sådan som du også bør gøre, når du klipper i stof. Der findes specielle sakse f.eks. belagt med teflon, der modvirker, at “klisteret” sætter sig fast på saksen og dermed gør det vanskeligt at klippe (pænt). Det er altid godt at have udstyret i orden, men hvis du kun skal klippe et par stykker kinesiologi-tapen et par gange om ugen, så kan man godt klare sig med en almindelig (skarp) køkkensaks.

Du bør altid afrunde hjørner, da det modvirker, at tapen trevler, tager fat i beklædning og løsner sig.

Montering af kinesiologi-tape
Tapen skal sættes på tør og ren hud for at “klisteret” kan binde til huden. Om nødvendigt fjernes hårvækst i “ankerpunkterne” (se nedenfor om “ankerpunkterne”).

Bemærk: Tapen må naturligvis ikke sættes på overhud, der er beskadiget. Det går fint, hvis der er ømhed i underhuden efter f.eks. slag/stød, men hvis der er større skader på overhuden, så skal den hele, før du sætter tapen på.

Hvis huden er fedtet, så skal den vaskes (og tørre op) inden tapen sættes på. Tilsvarende skal huden være tør – og det kan give udfordringer ved sveddannelse ifm. f.eks. sportsudøvelse. Når først tapen er sat korrekt på, så er den til gengælde modstandsdygtig overfor sved og vand (f.eks. ifm. brusebad).

De yderste 3-5 cm af tapen i hver ende skal ikke strækkes, men bruges som “anker”. Desto større træk, desto større et “anker” skal der til at holde trækket. På lange og kraftige stræk over ryggen, skal der f.eks. typisk anvendes 4-5 cm i hver ende som “anker”. Tapen fastgøres dog ikke kun i “ankerpunkterne”, men også mellem ankerpunkterne, så den ikke “hænger og flagrer”, så den skal nok blive siddende.

Start med at fastgøre det ene “ankerpunkt” uden træk. Du får nemt folien af ved at placere tapen mellem dine to hænder (hold fast med tommel- og pegefinger) og trække i tapen, hvorved folien revner. (Tapen er jo elastik og giver sig, mens folien ikke er elastisk og derfor bliver revet over. Men træk kun til folien revner lidt, så du kan få fat i den. Hold evt. større afstand end vist på foto, så du kan trække længere uden at ødelægge tapen).

Træk derefter det mellemste stykke (mellem de to stykker, der udgør “ankerpunkterne”) og fastgør det, når det er trukket til en tilpas spænding. Du skal altså også fastgøre dette mellemste stykke (der er med træk).

Til sidst fastgøres det sidste stykke / “ankerpunkt” uden træk.

Når tapen er sat fast skal du køre håndfladen hen over tapen nogle gange – måske 5-10 gange – med det formål at varme “klisteret” op, og arbejde det godt ned i huden, så tapen få den fornødne vedhæftningen fra start af (den kommer ikke til at sidde bedre fast efterfølgende, så sørg for at den sidder godt fast, inden du siger “Sådan….”).

Hvor længe skal du lade tapen sidde?
En af fordelene ved kinesiologi-tape er, at den tillader din hud at “ånde”, og derfor kan sidde i flere dage i træk – eller for den sags skyld flere uger. Da tapen også tåler vand, kan du altså også beholde den på, når du går i bad. Du bør dog ikke have din tape på i mere end 4-5 dage, før du tager den af, og vurderer på effekten ift. formålet.

Afmontering af kinesiologi-tape
Tapen skal tages af, når den er tør. Det sikrer, at tapen og klisteret kommer af samtidig (og at limen ikke hæfter så godt fast til huden, at dele af klisteret ender med at sidde tilbage, når du fjerner tapen).

Eksempler på anvendelse i praksis

KetcherCentralen har ret stor og god erfaring med, hvordan kinesiologi-tapen anvendes i praksis ifm. typiske skader inden for ketchersport.

Vi anbefaler, at alle der har mod på det (og det ER meget nemt) kaster sig ud i brug af kinesiotape. Vi anbefaler på det varmeste bogen “Tape dig selv”, som du kan købe her Tape dig selv.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kinesiologi-tape, hvad er det?

I denne FACTS har vi beskrevet, hvad kinesiologi-tape er, hvordan det virker, hvad det generelt kan anvendes til samt hvor det kommerfra, hvem der anvender og hvor udbredt det er.

Vi har også udarbejdet en guide om, hvordan kinesiologi-tape anvendes i praksis ifm. skader/smerter i f.eks. ankel, lænd, skulder og albue. Den finder du her.

Hvad er kinesiologi-tape?
Kinesiologi-tape er en elastisk tape, der typisk kan strækkes op til 40-80% i længderetningen. Kinesiologi-tape er desuden åndbar og egner sig derfor til at sidde på huden i flere dage. Kinesiologi-tape adskiller sig således fra en almindelig sportstape, der hverken er elastisk eller åndbar.

Virkning af kinesiologi-tape
Virkningen af Kinesiologi-tape kan forklares ud fra tapens egenskaber.

Elastisk
Da tapen er elastisk, så får den (teoretisk set) nogle særlige egenskaber, når den er sat på:

  • Huden trækkes sammen. Det giver mere plads omkring det underliggende område, hvilket skulle øge (lymfe- og) blodcirkulationen, og dermed reducere hævelse og inflammation samt smerter (presset på smertereceptorerne).
  • Nervebanerne får travlt med at sende signaler til hjernen om alle de “impulser”, der kommer fra det sted, hvor tapen er sat på / huden er trukket sammen. Da hjernen kun kan modtage et vist antal signaler ad gangen (også et begrænset antal smertesignaler), så vil hjerne til en vis grad blive overloaded med signaler fra tapen, og dermed ikke kunne “opleve” så mange smertesignaler. Derved undertrykkes smerter neurologisk.
  • Ledbånd, led og muskler støttes / aflastes. Det får musklerne til at blive afslappede, så langvarige infiltrationer løsnes, ligesom det hjælper mod muskeltræthed og kramper. Desuden hjælper det med at genoprette musklens funktion. Aflastning af muskler kan også reducere smerter fra muskler.
  • En kombination af ovenstående forhold gør, at man mener, at tapen er med til at gendanne bindevævet og leddet omkring musklen. Kinesiologi-tape kan dermed også bruges, hvis noget er gået af led.
  • Der er også nogle, der mener, at kinesiologi-tape stimulerer akupunkturpunkter og meridianer.
  • Som følge af den modstand, som den elastiske tape udøver, så skal musklerne arbejde hårdere for at foretage udstrækning, og det mener man forøger muskelstyrken.

Når vi på KetcherCentralen anfører “skulle” og “mener”, så er det et udtryk for, at vi på KetcherCentralen ikke har foretaget en videnskabelig undersøgelse eller sat os ind i, hvorvidt der foreligger sådanne – og hvad resultaterne heraf måtte være.

Derimod kan vi på KetcherCentralen indestå for, at vi som “flittige” brugere af Kinesiologi-tape har oplevet at have stor gavn af at anvende denne tape – dels når fysioterapeuter og kiropraktorer ifm. deres skades behandling har anvendt det på os, dels når vi selv har anvendt ved at “kopiere” de metoder, som vi har været “udsat for” af fysioterapeuter og kiropraktorer.

Måske kan det også have en betydning for dig at vide, at kinesiologi-tape anvendes i Danmark på bl.a. sygehuse, og at mere end 4.500 fysioterapeuter har uddannet sig i brugen af tapen.

Vævet, åndbart mønster
Kinesiologi-tape har et vævet mønster, der tillader huden at ånde – og som gør, at tapen kan blive siddende i flere dage. Det har den klare fordel (ift. andre ikke åndbare tapes, som f.eks. almindelig sportstape), at tapen kan virke 24 timer i døgnet, flere dage i træk.

Farver
Kinesiologi-tape har ofte nogle meget kraftige farver – f.eks. lyseblå eller pink, men kommer også i hvid, sort, beige eller forskellige kamuflage farver (f.eks. en kombination af grøn/sort/brun eller leopard). De kraftige farver får tapen til at fremstå nærmest smart.

Farverne har ingen betydning for, hvor elastisk tapen er.

For nogle kan farvernes betydning vurderes ud fra farveterapi samt grad af lysabsorption eller lysrefleksion – hvor rød og sort tape, i kraft af den mørkere farve, absorberer mere lys og på den måde opvarmer hud og væv en smule, mens grøn og blå modsat reflekterer langt mere lys, og dermed medvirker til at undgå yderligere opvarmning.

På KetcherCentralen er vores personlige erfaringer, at farven ikke har anden betydning, end om den er smart, passer til påklædning og lign.

På KetcherCentralen overlader vi det trygt til dig at afgøre, hvilken betydning farve har for dig.

Hvor kommer kinesiologi-tape fra, hvem anvender og hvor udbredt er det?
Kinesiologi-tape blev opfundet af Dr. Kenso Kase – en japansk kiropraktor og kinesiolog – i (vist nok) 1973.

Kinesiologi-tapen blev for alvor kendt under De Olympiske Lege i 2008, hvor flere atleter havde kinesiologi-tape på under deres sportsudøvelse.

Tapen anvendes i dag af såvel topatleter som motionister inden for alle sportsgrene, herunder ketchersport.

Udgivet i 2 kommentarer

BCAA, hvad er det?

BCAA står for Branched-Chain Amiono-Acid, også kaldet forgrenede aminosyrer på dansk.

Der findes 20 aminosyrer, som kroppen danner protein af – og BCAA er tre af disse:

  • L-isoleucin
  • L-leucin
  • L-valin

Indtagelse af BCAA inden træingen medvirker til at sikre, at din krop har byggesten til rådighed i løbet af træningen – og nok så vigtigt – efter træningen, hvor musklerne skal genopbygges.

Indtagelse af BCAA er med til at stimulere kroppens proteinsyntese, og dermed opbygge og genopbygge muskler. Hvis en person ikke optager tilstrækkeligt med BCAA, vil proteinsyntesen højest sandsynligt ikke kunne finde sted.

L-leucin er den aminosyre som kickstarter proteinsyntesen, hvorimod de andre otte opretholder den.

Er BCAA relevant for dig?
Hvorvidt det er relevant for dig at indtage BCAA afhænger nok mest af alt af omfanget af din træning.

Mange vil være dækket ind af en varieret og afbalanceret kost og derfor ikke have behov for at indtage BCAA. Det er dog sværere, end man tror, at opnå en tilstrækkelig varieret og afbalanceret kost til at optage tilstrækkelig med BCAA. Der er derfor nok flere personer, end man umiddelbart tror, der vil have gavn af tilskud af BCAA. Desto større dit træningsomfang er, desto mere sandsynligt er det, at du vil have gavn af tilskud af BCAA.

Man ser ofte produkter, der kombinerer BCAA med koffein og Vitamin C:

  • Koffein – bidrager til øget udholdenhed (se: Koffein).
  • Vitamin C – bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan man lytte sig til, hvilken spænding (hårdhed) strengene i en ketcher har?

Det korte svar er: JA! – sådan ca…..

Strengens spænding
De fleste kan nok nikke genkendende til, at man (bl.a.) kan regulere tonen (frekvensen) fra et strengeinstruments streng ved at regulere strengens spænding. Det kan man bl.a. opleve, når en musiker stemmer en guitar eller violin.

Tonen bliver lysere (højere frekvens), når strengen strammes (strengens spænding øges), og mørkere (lavere frekvens), når strengens spænding mindskes / reduceres.

Tilsvarende gør sig gældende for strengene i din ketcher. De afgiver – alt andet lige – en lysere tone (højere frekvens), når spændingen øges (ketcheren opstrenges hårdere / med flere kg.) – og omvendt en mørkere tone (lavere frekvens), når spændingen formindskes.

Hvis du optager tonen fra din ketcher lige efter den er opstrenget – og igen efter 1 time, så kan du konstatere, at tonen er faldet lidt i frekvens. Måske kan du ikke høre forskel efter 1 time, men først efter et par dage. Men hvis du lader et trænet øre eller måleinstrument hjælpe dig, så vil du få bekræftet, at der er forskel allerede efter et par timer. Hvis du er professionel badmintonspiller, så kan du (formentlig) også mærke denne beskedne reduktion i strengenes spænding.

Som opstrenger er det super vigtig at have en forståelse af, at strengene giver sig, når de udsættes for træk (som de gør, når man opstrenger). Hvis man anvender en vægtlodsmaskine (det er der nogle hobby-/klubopstrengere, der fortsat gør …. ), eller en elektronisk opstrengningsmaskine med constant pull, så er det meget vigtigt, at man ikke falder i staver, mens man har en streng på “slæden” – for så bliver strengen trukket længere og længere (og tyndere og tyndere) efterhånden som den giver sig (og det gør den), indtil man får låst den med en clamp og fjernet det konstante træk på strengen. Og denne forskel (der hvor amatør-opstrengeren lige faldt i staver) betyder, at din ketcher ikke er opstrenget korrekt.

Frekvensen påvirkes dog af andet end strengenes spænding, f.eks. strengens tykkelse, strengenes materiale-sammensætning og ketcherrammen – samt lufttryk og luftfugtighed, hvis vi skal nørde ….

Strengens tykkelse
Et strengeinstrument har flere strenge. Nogle er tykkere end andre. De tynde afgiver en lysere tone end de tykke (alt andet lige). Det samme gør sig gældende for ketcherstrenge.

To identiske ketchere, der er opstrenget med samme spænding, kan (vil) derfor afgive forskellige tone, hvis de er opstrenget med forskellig tykkelse streng.

PS. Ja, vi staver ketcher med ch (se herom: Ordbog – Hvordan staver man til ketcher?)