FĂĄ den bedst mulige holdbarhed af dine fjerbolde
Holdbarheden af en fjerbold afhænger af flere forhold, som er omtalt i punkt 1-4:
- Kvaliteten af fjerbolden
- Fugtigheden i fjerene
- Opbevaring (ogsĂĄ under transport) af fjerbolden
- Spillerniveau og -type.
Men lad os starte med …
KetcherCentralens anbefalinger til at forøge holdbarheden af dine fjerbolde:
- Fugtigheden i fjerene skal være relativ høj, når du tager fjerboldene i brug.
Som klub med et ĂĄrligt boldforbrug pĂĄ + 2.400 (200 rør af 12 stk.) er et professionelt fugtskab et must – fordi du kan styre fugtigheden til de ca. 85%, der er optimalt, holdbarheden af fjerboldene forøges væsentligt (10-30 %) og investeringen i fugtskabet dermed er tjent hjem pĂĄ et par ĂĄr.
Som privatperson skal man undgå at opbevare fjerboldene i tørre rum som f.eks. et fyrrum eller et varmeskab. Et badeværelse kan være godt, og det kan en kælder også, hvis den ikke bliver for kold. Er fjerene blevet for tørre, så er der nogle simple metoder til at forøge fugtigheden med damp (se under punkt 2).
- UndgĂĄ frost og generelt lave temperaturer (kan beskadige lim mv.).
- Undgå direkte sollys (kan beskadige lim mv. og udtørre fjerene).
Bemærk, at fugtigheden i fjerene ikke kun pĂĄvirker holdbarheden af en fjerbold, men ogsĂĄ vægten pĂĄ fjerbolden – og dermed fjerboldens hastighed / længden pĂĄ slagene. Hvis fjerbolden tørrer ud, sĂĄ bliver den for let, og sĂĄ bliver hastigheden og længden pĂĄ slagene mindre end den hastighed, der er oplyst pĂĄ fjerbolden.
Tips: KetcherCentralen har udarbejdet en FACTS om de forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed. Det er afgørende viden for at kunne vælge en fjerbold med den helt rigtige hastighed. Du finder den her: FACTS- Forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed
1 – Kvaliteten af fjerbolden
Fjerbolden består af mange dele, som hver især øver indflydelse på kvaliteten og holdbarheden af fjerbolden.
Kvaliteten kan vurderes ud fra en række parametre. Nogle parametre er objektive og meget synlig / målbare, herunder fjerboldens flugt / bane, stabilitet og om hastigheden er som oplyst på røret (f.eks. 77 eller 78).
Andre parametre som kvalitet af fjerene, trĂĄd og lim, er end ikke synlige for det blotte øje. For at afgøre om strĂĄet pĂĄ fjerene er uden “fejl”, sĂĄ kræver det, at de gennemlyses. Hvis ikke producenten har været meget omhyggelig i udvælgelsen af den enkelte fjer, sĂĄ kan en fjerbold have en (eller flere) fjer med beskadiget strĂĄ – og en fjerbold er ikke bedre end den dĂĄrligste fjer.
Kvaliteten påvirkes af ensartetheden af den enkelte fjers form, vinkel og vægt. Hos f.eks. RSL arbejdes med mere end 45.000 typer fjer. Skal kvalitet (flugt) være i top, så skal fjerene på den enkelte fjerbold komme fra samme side (højre eller venstre vinge). Det stiller store krav til sorteringsarbejdet at opnå en meget høj grad af ensartethed af de enkelte fjerbolde.
Det er KetcherCentralens erfaring, at kvaliteten ikke altid er helt så god, som pris og/eller mærke umiddelbart tilsiger.
Her pĂĄ KetcherCentralen forhandler vi udelukkende fjerbolde, som er af meget høj kvalitet. Det betyder ogsĂĄ, at prisen er i den højere ende af prisniveauet for fjerbolde. Man kan mĂĄske argumentere for, at man kan leve med en lavere kvalitet, hvis man slipper med en mindre pris. Men hvorfor spille med en fjerbold, der er mindre god eller mĂĄske endda dĂĄrlig, og som derfor ikke gør noget godt for dit spil – nĂĄr den formentlig ogsĂĄ gĂĄr hurtigere i stykker end en fjerbold af bedre kvalitet. SĂĄ har du jo reelt ikke sparet noget, men bare spillet med en fjerbold af dĂĄrlig kvalitet. Sat pĂĄ spidsen; ville du købe brugte fjerbolde, hvis du kunne fĂĄ dem til en meget lav pris, og spille med dem?
Nogle spiller med “fjerbolde” af plastik. De kan være gode nok til et vist niveau, men de egner sig ikke til et niveau, hvor man f.eks. bruger cuts, og kan derfor slet ikke bruges pĂĄ turneringsniveau.
KetcherCentralen forhandler fjerbolde fra RSL (verdens største producent af fjerbolde). Vi er lagerførende i RSL Classic (i to forskellige hastigheder), da denne fjerbold efter vores opfattelse giver den bedst mulige sammenhæng mellem pris og kvalitet:
2 – Fugtigheden i fjerene har indvirkning pĂĄ holdbarhed – og hastighed
Fjerene pĂĄ en fjerbold indeholder fra naturens side en vis fugtighed for at give fjerene styrke og smidighed.
Hvis fjerene tørrer ud, bliver de sprøde, og knækker lettere. Fjerbolden mister også vægt, og dermed reduceres hastigheden på fjerbolden (den flyver kortere). Ingen af delene er hensigtsmæssige.
Det er derfor vigtigt, at fjerene har en vis – og korrekt – fugtighed, nĂĄr du skal bruge dem. Men hvad er korrekt fugtighed – og hvordan opnĂĄr man det i fjerene?
Den ideelle fugtighed i fjerene
Den ideelle fugtighed i fjerene for holdbarheden af fjerbolden er ikke videnskabeligt fastlagt. Der er dog efterhĂĄnden en stor mængde data ifm. praktiske erfaringer, der understøtter, at fugtigheden bør være ca. 85 %. Fugtigheden mĂĄ dog ikke blive alt for høj (ikke over 88 %), da det har vist sig, at det kan blødgøre den lim, som dels holder fjerboldens sammen, dels sikrer den rigtige facon af fjerbolden. NĂĄr limen bliver blød, kan fjerboldene blive skæve, nĂĄr man slĂĄr meget hĂĄrdt til dem – vel at mærke hastigheder pĂĄ noget over 300 km/t, sĂĄ det er kun relevant for spillere pĂĄ niveauet divisionsspillere, ligaen og professionelle.
Hvordan reguleres fjerenes fugtighed?
Fjerenes fugtighed ændres – langsomt – indtil luftfugtigheden i fjerene er identisk med luftfugtigheden i luften omkring fjerene.
Fjerbolde opbevares typisk indendørs i opvarmede lokaler med en luftfugtighed langt under 85 %, mĂĄske pĂĄ 60 % – og det er alt for tørt ift. hvad der er godt for holdbarheden.
Det har de fleste klubber fundet ud af og har for længst investeret i fugtskabe. Et professionelt fugtskab (med bl.a. cirkulation af luften) kan “befugtige” fjerene til den ønskede fugtighed pĂĄ ca. 3 uger.
Er dine fjerbolde blevet for tørre (fordi du ikke har et fugtskab), kan du tilføre dem ny fugtighed på en af følgende måder:
- Tag fjerboldene ud af røret og fugt røret indvendigt med en blomsterbestøver (der må ikke drive vand ned af indersiden af røret, da det kan beskadige boldene, når luftfugtighed bliver for høj).
Tilbage med fjerboldene i røret og på med endestykkerne til røret.
Lad fjerboldene ligge mindst en uge før brug, så vandet kan fordampe og trænge ind i fjerene.
- Fjern endestykkerne til røret (fjerbolden skal forblive i røret). Sæt noget vand i kog (i en gryde eller en kedel). Pas pĂĄ ikke at skolde dig pĂĄ dampen: Hold røret lodret ind over dampen (fjerboldene skal pege med korkstykket opad og fjerene nedad). Du skal holde røret / fjerboldene i god afstand (ca. 30 cm. over) det kogende vand, da fjerboldene ikke skal dampkoges (det er ikke godt for limen) – det er kun den lidt afkølede damp, der skal ind i røret).
Så snart dampen begynder at komme ud af toppen af røret, så fjerner du røret fra dampen og sætter endestykkerne på.
Lad fjerboldene ligge et par dage inden du tager dem i brug.
Denne metode er noget hurtigere end metoden ovenfor med at fugte røret indvendigt med en blomsterbestøver, fordi vandet ikke først skal fordampe og fordele sig i røret. Metoden er sĂĄ effektiv, at den har en rimelig effekt allerede efter 4-5 timer – mens effekten først er optimal efter 3-4 dage.
Fjerboldene mĂĄ ikke blive for fugtige, da det kan beskadige dem.
Det er vigtigt at holde øje med skimmelsvamp, som vokser ved forhold, hvor den relative fugtighed er 75 % eller mere ved overfladen af et materiale.
3 – Opbevaring (ogsĂĄ under transport) af fjerbolde
Klubber m.fl. bør opbevare fjerboldene i et decideret fugtskab. Et fugtskab tjener sig hurtigt hjem pĂĄ forøget holdbarhed af fjerboldene, hvis du/I har et ĂĄrligt boldforbrug pĂĄ +2.400 (200 rør á 12 stk.). Typisk reduceres boldforbruget 10 – 30 % ved overgang til brug af fugtskab.
Et fugtskab sikrer ogsĂĄ den rigtige vægt og dermed hastighed af fjerboldene. Det er vigtigt for turneringsspillere pĂĄ et vist niveau, hvor man som spiller arbejder med meget smĂĄ marginer. Et fugtskab er en sikker win-win – spillemæssigt som økonomisk.
Som privatperson kan et fugtskab ikke tjene sig selv ind. Medmindre du har dybe lommer eller insisterer på, at dine fjerbolde skal have den bedst mulige kvalitet (holdbarhed samt ensartet og korrekt vægt), må du derfor gå andre veje.
Til en start kan du sørge for ikke at opbevare fjerboldene i et tørt rum (et rum med lav fugtighed), som f.eks. et fyrrum eller et varmeskab. Et badeværelse kan derimod være et godt sted at opbevare fjerboldene. Og måske kan en kælder også være et godt sted, hvis blot der ikke er for koldt.
Solens ultraviolette strĂĄler nedbryder mange materialer – ogsĂĄ limen, som holder fjerboldens dele sammen. Dine fjerbolde er godt beskyttet mod sollys, nĂĄr de opbevares i et boldrør. Til gengæld kan temperaturen i et boldrør, der ligger i direkte sollys blive sĂĄ høj, at det beskadiger fjerboldene. Du skal derfor helt generelt undgĂĄ, at fjerboldene og dine rør med fjerbolde udsættes for direkte sollys.
Du bør ikke opbevare fjerboldene for koldt – og slet ikke udsætte dem for frost, da det bl.a. kan ødelægge limen.
Husk – at de forhold, der pĂĄvirker dine fjerbolde under opbevaring, ogsĂĄ pĂĄvirker dine fjerbolde under transport (ogsĂĄ nĂĄr du lader dine fjerbolde ligger i en bil).
4 – Spilleren (niveau og type) gør en forskel for holdbarheden af fjerbolden
Holdbarheden af en fjerbold pĂĄvirkes ogsĂĄ af, hvem der spiller med fjerbolden.
En “amatør” kan ramme fjerbolden helt “skævt” (f.eks. med ketcherrammen slĂĄ pĂĄ “strĂĄene” pĂĄ fjerene, som derfor straks knækker), eller en “professionel” kan slĂĄ sĂĄ hĂĄrdt til fjerbolden, at den bogstaveligt talt bliver skæv og er ødelagt, ligesom cuts er ekstra hĂĄrdt for fjerene.
Og sĂĄ er der jo dem, der “ofrer” en fjerbold som straf for egne fejl.
Betydning af dine “spilleegenskaber” for fjerboldens holdbarhed behandler vi imidlertid ikke yderligere i denne guide.
