Fortrydelsesret og reklamation

1. Fortrydelsesret

KetcherCentralen yder 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, du modtager dine varer. Der ydes dog ingen fortrydelsesret (returret) på varer tilpasset til dig (f.eks. ketchere, der er opstrenget og/eller forsynet med logo, greb, mv. efter dit valg), fødevarer (f.eks. pulver, gels, bars og drikkevarer), reparationer (f.eks. opstrengninger) og vedligeholdelser (f.eks. skift af greb) – heller ikke selvom disse varer ikke er taget i brug. Der ydes i øvrigt ingen fortrydelsesret (returret) på samt elektroniske måleinstrumenter, hvis plombering/forseglinger er brudt eller varen er taget i brug. KetcherCentralen yder ikke fortrydelsesret i erhvervskøb (B2B-handel).

Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, så skal du være opmærksom på følgende:

  1. Du har ansvaret for varen fra det tidspunkt, hvor den er leveret til dig. Du hæfter for enhver (værdi)forringelse, der måtte være ved varen fra den er leveret til dig og til den er modtaget retur af os, herunder (værdi)forringelse som følge af brug eller skade på varen – også selvom det f.eks. er sket ved en skade ifm. returnering af varen til os.
  2. Du skal senest 14 dage efter den dag, du modtog dine varer, skriftligt meddele KetcherCentralen om, at du vil gøre brug af din fortrydelsesret. Du kan f.eks. giv os meddelelse via Info@KetcherCentralen.dk. Du kan eventuelt anvende den standardfortrydelsesformular, som ligger i bilag 3 til forbrugeraftaleloven.
  3. Du skal uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har givet os meddelelse om fortrydelsen, sende varen retur til os.
  4. Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Varen må under ingen omstændigheder være taget i brug, og varen skal returneres i original emballage, der er anvendelig til gensalg som ny. Du skal sørge for, at varen sendes retur i en særskilt pakke og ikke benytte f.eks. den skoæske, der hører til de købte sko, som emballage.
  5. Hvis vi vurderer, at du ikke har overholdt dine forpligtelser, så er vi berettiget til at afvise returneringen, og vil i givet fald kontakte dig med besked herom, så vi (forhåbentlig) kan finde en god løsning, som også du bliver tilfreds med.
  6. Du skal selv afholde alle omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Du kan købe en returlabel via os til en skarp pris (50,00 kr.), hvis du ønsker det: Returportal-KetcherCentralen.
  7. Vi opkræver et administrationsgebyr på 29,00 kr. ved returnering. Beløbet skal dække omkostninger til at kontrollere, at varen er i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget.

Se også afsnit 3 nedenfor om returnering af varer.

2. Reklamation

Som forbruger har du 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene retur eller få et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation og produktet. Det er selvfølgelig en betingelse, at reklamationen er berettiget. 

KetcherCentralen handler kun med varer, der lever op til vores høje kvalitetskrav. Vi stiller høje krav til vores leverandører og kontrollerer altid varerne (kvalitet, antal, mv.), før vi afsender dem til dig. Og alligevel kan det gå galt – og sker det, så skal vi være de første til at undskylde det.

Hvis du vil gøre brug af din reklamationsret, så skal du være opmærksom på følgende:

  1. Eventuelle fejl eller mangler på varer leveret af KetcherCentralen skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen.
  2. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen viser sig. Beskriv fejlen/manglen og dokumenter ved foto/video.
  3. Du skal skrive til Info@KetcherCentralen.dk eller ringe 2933 7177, og oplyse navn, fakturanr. og vedlægge beskrivelse og dokumentation (som angivet i pkt. 2 lige ovenfor) for fejlen/manglen. Du skal desuden oplyse om, hvordan og hvornår du er blevet klar over fejlen/manglen.
  4. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest to år efter, at du har fået varen leveret. For varer med en forventet holdbarhed på mindre end to år, er din klagemulighed begrænset til denne kortere tid, som er bestemt af produktet forventede holdbarhed.
  5. Hvis produktet ikke er anvendt efter hensigten, vil fejl/mangler som følge heraf ikke være omfattet af reklamationsretten. F.eks. afvises reklamationer over holdbarhed af en ketcher pr. automatik, hvis ketcheren har mærker efter sammenstød med “hårde” genstande. Tilsvarende afvises reklamationer over holdbarhed af strenge nærmest pr. automatik, hvis streng er sprunget uden for sweetspot – også selvom opstrengningen er foretaget samme dag.

Vi forventer at kunne behandle din reklamation i løbet af 3 hverdage.

Hvis vi vurderer, at reklamationen ikke er berettiget eller du ikke opfylder dine forpligtelser, jf. punkt 1-5 lige ovenfor, så afviser vi reklamationen. Vi tager dog udgangspunkt i, at vores kunder er fornuftige, og “at kunden altid har ret” – og vil derfor strække os langt for at vores kunder får en god løsning.

Hvis vi vurderer, at reklamationen er berettiget, så betaler vi selvfølgelig rimelige fragtomkostninger for at få varen returneret, og for at du får en ny tilsendt.

3. Returnering af varer (såvel ved fortrydelse som reklamation)

Returvarer sendes til:
KetcherCentralen.dk
Rudesøvej 2
2840 Holte

Vi modtager kun returvarer, som sendes direkte til adressen (og f.eks. ikke til afhentning i en pakkeshop).

Du skal vedlægge oplysning om dit navn og adresse samt fakturanr (vedlæg gerne kopi af købsfaktura) og årsag til returnering. Hvis du allerede har oplyst om årsag ved forudgående skriftlig kontakt via Info@KetcherCentralen.dk, så skriv det på sedlen, som du vedlægger returvaren.

Så snart vi modtager returvaren, får du en e-mail med bekræftelse og oplysning om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Bliver løsningen, at du skal have penge retur, så vil det ske inden for 10 hverdage.

4. Hvis du ikke afhenter din pakke

Hvis du ikke afhenter den pakke, som vi har fremsendt dine varer i, så bliver pakken sendt retur til KetcherCentralen. Omkostningerne til returnering skal afholdes af dig. Du kan ikke påkalde dig fortrydelsesret ved at nægte modtagelse eller undlade at afhente pakken.