Udgivet i 1 kommentar

FACTS – Om opstrengninger og et par gode råd – badminton

Strenge er elastiske og giver sig ved opstrengning, ved brug og når ketcheren ligger ubenyttet hen (som en udspændt eleastik).

Spændingen (hårdhed) aftager over tid. Allerede kort tid efter opstrengning (på mindre end en time), har strengene givet sig måske 0,1 kg. Reduktionen i spændingen fortsætter uge efter uge – og særligt ved brug reduceres spændingen. Selv om reduktionen aftager over tid, så vil strengene på et tidspunkt have givet sig så meget, at spænding (hårdhed) ikke længere passer til dig (du spiller med et ”fiskenet”. Det findes der kun en løsning på:

SKIFT OPSTRENGNING – GERNE 2 GANGE ÅRLIGT, OG MINDST HVERT ÅR

Sweet spot er det område af opstrengningen, der giver det bedste resultat (ved kontakt med en fjerbold…..). Størrelsen (arealet) af sweet spot varierer med spænding: Desto større spænding, desto mindre sweet spot – og omvendt. Ved en spænding på 12-13 kg er sweet spot på størrelse med en 5 krone.

  • Begyndere rammer ofte ikke helt rent – og har derfor brug for et så stort sweet spot som muligt for at få mest muligt ud af spillet og kunne have en fornuftig progression. Begyndere skal derfor have en opstrengning med relativ lille spænding.
  • Dygtigere spillere rammer ofte rent og har ikke brug for et stort sweet spot. Deres behov er hurtigere respons fra strengene samt mere føling/kontrol – og det får de med en hårdere opstrengning.

Spænding af opstrengning har betydning for

  • Størrelsen af sweet spot (se ovenfor).
  • Holdbarhed. Jo større spænding (hårdere opstrengning), desto større risiko for at opstrengning springer, når du rammer uden for sweet spot. Større spænding medfører generelt også større slidtage på strengene – og reducerer dermed det antal spilletimer der går, før strengene er så tyndslidt, at de springer selv ved slag i sweet spot. Se nedenfor under ”Hvor længe holder en opstrengning?”
  • Power. Større spænding forøger power (hvor hårdt du kan slå) – men kun indtil et vist punkt, hvor det vender. Man kan kalde vendepunktet for maksimal spænding ift. power.

    Forestil dig en trampolin. Hvis den er meget slap, så har den ikke meget effekt. Ved at øge spændingen, så får du mere trampolineffekt og kan hoppe højere.  Forøger du spændingen alt for meget, så kan du ikke producere nok kræft til at få glæde af trampolineffekten – du oplever den bliver stiv som et gulv, og kan ikke hoppe helt så højt, som hvis du reducerer spændingen.

    Det samme gør sig gældende ift. din ketcheropstrengning. Det afgørende for, hvor meget du kan forøge spændingen med og få glæde af det i form af mere power (hastighed), er, hvor meget kræft du selv kan præstere – og det afhænger dels af din teknik og dels din styrke. Uanset dit tekniske niveau og styrke, så vil der være et niveau, hvor forøgelse af spændingen vil reducere den power, du får fra opstrengningen (ketcheren). Så ift. power, skal du altså forøge spænding til det magiske punkt (maksimal spænding ift. power), hvor en yderligere forøgelse af spændingen vil reducere power. Det er i sagens natur individuelt. Glemt alt om hvad de andre spiller med, eller ”konkurrencen” om at spille med den hårdeste opstrengning. Spænding skal passe til dig – og ikke andre.

    Som ung vil man opleve, at maksimal spænding ift. power stiger fra år til år (med forøget teknisk formåen og styrke). Som veteran vil man sikkert opleve, at maksimal spænding ift. power reduceres med årene (teknik er nok den samme, men muskelmasse og styrke reduceres gradvist).

    Specielt unge spillere (men også motionister og til dels veteraner og i særdeleshed ”pensionister”) har brug for trampolineffekten for at få hjælp til at genere power (hastighed).  Elite-, divisions- og professionelle spillere vil også gerne have hjælp til at generere power. Men de går (nogle gange) på kompromis og forøger spændingen ud over, hvad der er fornuftigt ift. power – for at få glæde af de fordele, som en hårdere opstrengning giver i form af bl.a. forøget kontrol (jf. nedenfor).
     
  • Kontrol / føling. Jo større spænding, desto bedre ”bider” stregen i fjerboldens korkprop – og det giver bedre kontrol over og føling med fjerbolden – og dermed større præcision.
  • Respons. Jo større spænding, desto mindre repulsion (mindre trampolineffekt) og dermed kortere tid er fjerbolden i berøring med strengene (ketcheren) og det giver spilleren hurtigere respons / reaktion.

Spænding påvirker i øvrigt også lyden fra strengene (ketcheren), når du slår til fjerbolden. Desto større spænding desto større frekvens (svingning) og dermed højere (lysere) tone. Det er helt som med strengeinstrumenter, at lyden varierer med ændring af bl.a. spænding. For badmintonketchere kan man som tommelfingerregel lægge til grund, at en ændring på 0,1 kg (0,22 lbs) i spænding svarer til ændring på 6 Hz.

Strengetykkelse og opstrengningsmønster påvirker vindmodstand fra strengene.

Hvis du vil have et meget mærkbart bevis for, at strengene i din ketcher giver en enorm vindmodstand, så prøv at svinge to identiske ketchere med fuld kraft – en med og en uden strenge.

Vindmodstanden fra strengene kan reduceres, ved

  • at reducere tykkelsen på strengen og/eller
  • at reducere længden af streng (ændre opstrengningsmønster).

Ændring af strengetykkelse
Hvis du f.eks. går fra en streng på 0,70 mm til 0,65 mm i diameter, så er det en reduktion i diameter på ca. 7%, og det har en mærkbare betydning for vindmodstanden fra strengene. En tyndere streng ændrer dog ikke på den betydelige vindmodstand, der i øvrigt kommer fra ketcheren(s hoved og skaft).

Ved et reduktion af strengetykkelse kan du opleve, at dit sving kommer hurtigere, og at du derfor rammer fjerbolden urent. Det skal dog ikke i sig selv afholde dig fra at vælge en tyndere streng, hvis andre forhold taler for skiftet, da du hurtigt vil vænne dig til at dit sving er blevet hurtigere (det samme sker, når du skifter til en lettere ketcher, eller en ketcher med et hoved og/eller skaft med mindre vindmodstand).

En forøgelse af spænding vil trække strengen lidt længere og derved gøre den lidt tyndere. Det har derfor også en vis betydning for den vindmodstand, der er fra strengene. Vi har dog i praksis ikke mærket forskel.

Ændring af opstrengningsmønster
En ændring af opstrengningsmønster har betydning for det antal meter streng, der er i en opstrengning – og det har betydning for vindmodstanden fra strengene. Men hvad afgør opstrengningsmønster og kan man ændre det?

En ketcher opstrenges efter et mønster. Hver streng går selvfølgelig skiftevis over og under de tværstrenge, som den “passerer”, men der er forskel på afstand mellem strengene og antallet af lodrette og vandrette strenge.

De enkelte ketcherproducenter angiver opstrengningsmønstre for hver af deres ketchere, men reelt anvender den enkelte ketcherproducent kun 2-3 forskellige opstrengningsmønstre – og i langt de fleste tilfælde, er det de samme opstrengningsmønstre, de enkelte ketcherproducenter anvender.

Antal strengehuller og deres placering i rammen er generelt afgørende for strengemønster. Den enkelte ketcherproducent kan selv fastlægge antal og placering af strengehuller – og det gør de så lidt forskelligt. Fokus er på stringbed (strenge-leje) og herunder sweetspot. Men meter streng i opstrengningen og dermed luftmodstanden fra strengene holdes også for øje:

Et ketchermærke har udviklet en opstrengning, hvor der kun anvendes 18 lodrette strenge (normalt 22) og 19 tværstrenge (normalt 21-22). Det giver bestemt mærkbar mindre luftmodstand, men den større afstand mellem strengene er ikke kun en fordel ….. – og ingen af de største ketchermærker har taget denne ide til sig.

En ketcher opstrenget efter “Yonex-metode” har 1 tværstreng i 9. nederste hul, men mange (“hjemme” / “ikke-professionelle”) opstrengere fortsætter (som i gamle dage) med at benytte 8. nederste hul og dermed har opstrengningen en ekstra tværstreng – hvad der svarer til en forøgelse på godt 4 %. Og ja, det kan du godt mærke (forøget vindmodstand og dermed reduceret svinghastighed og power). Men det sker ikke, hvis du benytter en professionel opstrenger med en professionel opstrengningsmaskine – som feks. KetcherCentralen :-).

Tai Tzu-Ying får opstrenget sine ketchere uden den 3. nederste streng (springes over). Sådan har hendes far altid opstrenget hendes ketchere, har hun forklaret, men baggrunden for denne “ide” er ikke kendt. Vi kan oplyse, at det reducerer vindmodstanden fra strengene (den manglende streng) – og det har også den betydning, at sweet spot flyttes en anelse længere op mod toppen. Men om det har været farens tanke er altså uvist. Måske har det været af samme årsager, at Yonex for år tilbage gik over til at starte tværstrengene i 9. (og ikke 8.) nederste hul.

Uanset hvad, så klarer Tai sig rigtig godt uden den 3. nederste streng – hun er i skrivende stund nr. 1 på verdensranglisten og har været det siden december 2016 (hvilket også er rekorden for i længst tid at være nr. 1 i verden).

1 tanke om “FACTS – Om opstrengninger og et par gode råd – badminton

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *