Udgivet i Skriv en kommentar

EAA, hvad er det?

EAA står for Essential Amino Acid, også kaldet essentielle aminosyrer på dansk.

Der findes 20 aminosyrer, som kroppen danner protein af – og EAA er ni af disse:

  • L-isoleucin (del af BCAA)
  • L-leucin (del af BCAA)
  • L-valin (del af BCAA)
  • L-fenylalanin
  • L-histidin
  • L-lysin
  • L-methionin
  • L-thereonin
  • L-tryptofan

De tre førstnævnte aminosyrer (L-isoleucin, L-leucin og L-valin), er såkaldte Branched-Chain Amiono-Acid (BCAA), også kaldet forgrenede aminosyrer på dansk. BCAA bruges også som kosttilskud (Se BCAA, hvad er det?).

Indtagelse af EAA er med til at stimulere kroppens proteinsyntese, og dermed opbygge og genopbygge muskler. Hvis en person ikke optager tilstrækkeligt med EAA, vil proteinsyntesen højest sandsynligt ikke kunne finde sted.

L-leucin er den aminosyre som kickstarter proteinsyntesen, hvorimod de andre otte opretholder den.

Er EAA relevant for dig?
Hvorvidt det er relevant for dig at indtage EAA afhænger nok mest af alt af omfanget af din træning.

Mange vil være dækket ind af en varieret og afbalanceret kost og derfor ikke have behov for at indtage EAA. Det er dog sværere, end man tror, at opnå en tilstrækkelig varieret og afbalanceret kost til at optage tilstrækkelig med EAA. Der er derfor nok flere personer, end man umiddelbart tror, der vil have gavn af tilskud af EAA. Desto større dit træningsomfang er, desto mere sandsynligt er det, at du vil have gavn af tilskud af EAA.

Man ser ofte produkter, der kombinerer EAA med elektrolytter og sommetider koffein:

  • Elektrolytter – medvirker til at opretholde salt og væskebalancen
  • Koffein – bidrager til øget udholdenhed (se: Koffein).

Skriv et svar