Udgivet i Skriv en kommentar

Rabatkode /rabatkupon

Hvad er en rabatkode?

En rabatkode er en kode – dvs. en kombination af bogstaver, tal og tegn – f.eks. KC#1. De rabatkoder, som vi anvender på KetcherCentralen.dk er dog markant længere og mere komplekse.

Rabatkoden fortæller vores system, at du skal have en rabat (f.eks. et fast beløb, en %-sats, eller fri fragt). Rabatten fratrækkes din ordresum.

Hvordan får man en rabatkode?

Du kan bl.a. få rabatkoder til www.KetcherCentralen.dk i følgende tilfælde:

  • Gavekort. Når du køber eller modtager en gavekort fra KetcherCentralen, så er det forsynet med en rabatkode. Det fremgår af gavekortet, hvilken vare eller hvilket beløb, du opnår i rabat ved anvendelse af gavekortet.
  • Klubrabatter. Når din klub indgår en klubaftale med KetcherCentralen, så følger der nogle goder med til klubben og dens medlemmer – det kan inkludere rabatter, som kun gælder for klubbens medlemmer (og som du kun kan se på området “Kun for medlemmer” på www.KetcherCentralen.dk, eller en rabatkode, der kun er til brug for klubbens medlemmer.
  • Kampagner. Af og til kører vi kampagner på KetcherCentralen, hvor måske skal anvendes en rabatkode.

Falske rabatkoder / svindlere

Der findes mange hjemmeiser, som reklamerer med rabatkoder til blandt andet www.KetcherCentralen.dk. Disse rabatkoder virker nærmest med garanti ikke, da vi generelt ikke gør brug af rabatkoder, der distribueres til en bred kreds af personer.

Vi fraråder dig at betale for rabatkoder til www.KetcherCentralen” – også selvom “sælgeren” virker reel og kan vise gavekort eller andet, da du ikke har nogen garanti for, at rabatkoden til et gavekort virker. Føler du dig fristet, så foreslår vi, at du i stedet lader sælgeren gøre brug af rabatten og at du derefter køber varen af sælgeren.

Der kan være forskellige årsager til, at nogle hjemmesider tilbyder falske (“opdigtede”) rabatkoder. Nogle hjemmesider tjener penge på, at besøgende klikker på knapper og links på deres sider – også selvom der ikke er nogen gyldige rabatkoder. Andre hjemmesider bruger denne form for sider til mere ondsindede formål – så som at sprede virus, og måske på den måde f.eks. få adgang til dine eller andres data mv. (mhp. at udnytte, slette eller på anden måde anvende dine data mv.) eller på anden måde kunne gøre brug af din computer / dit netværk.

Hvordan anvender man en rabatkode?

Når du skal afslutte dit køb, så kommer du til siden “Kurv”, der viser de varer, som du har lagt i kurven. Lige under oversigten med varer i kurven er der to felter:

  • “Rabatkuponkode” – her indtaster du din rabatkode
  • “Anvend” – klip på dette felt, når du har indtastet rabatkoden i feltet “Rabatkuponkode”, hvorefter totalbeløbet reduceres med den rabat, som rabatkoden giver.
Skriv et svar