Om KetcherCentralen

Hvem vi er
KetcherCentralen er en 100% ejet og familiedrevet dansk virksomhed, der betaler dansk moms og selskabsskat.

Vi er selv aktivt udøvende inden for ketchersport og har derfor stor erfaring med de forskellige ketchermærker samt produkter med relation til træning, ernæring og skadessupport.

Sådan startede det
Vi har drevet virksomhed med sportsaktiviteter i mere end 10 år.

Det startede med motorsport – men med en finanskrise, der satte omsætning og overskud på en prøve, og to drenge, der ikke kunne få nok af badminton, så blev det naturligt at ændre fokus til noget, som alligevel fyldte meget i familiens kalender; badminton.

Ved årsskiftet 2018/2019 udvidede vi med e-handel (KetcherCentralen.dk) og supplerede med flere mærker og varer inden for anden ketchersport end badminton (dvs. padel, squash og tennis).

KetcherCentralen – i dag
I dag er KetcherCentralen primært en webshop. Vi har fortsat en fysisk butik, der aktuelt drives fra vores privatadresse for at holde omkostningerne nede – til fordel for vores kunder og vores “bundlinje”.

Vi er fokuseret på badminton og tennis, men forhandler også padel- og squashprodukter, samt produkter med relation hertil i form af træning, ernæring og skadessupport.

Vi forhandler og fører produkter fra de førender mærker inden for ketchersport som f.eks. Ashaway, Babolat, FZ Forza, HEAD, Luxilon, RSL, Victor, Wilson og Yonex samt Maxim (energiprodukter), SportsDoc (skadessupport), m.fl.

Varegrupper og varer oprettes i webshoppen efterhånden som vi kan finde tiden til det. Vi har været lidt naive og klart undervurderet, hvor lang tid det tager at etablere en webshop. At etablere en website er ikke svært eller tidskrævende. Men det er det derimod at få øvrige dele til at “spille”, herunder etablering af betalingsløsninger / fragtordninger, udforme politikker for privatliv, cookies, mv. – og så er der et hav af aktører, der skal tages højde for som f.eks. google, pricerunner, trustpilot, E-mærke, m.fl., når man vil drive virksomhed på nettet.