Udgivet i 2 kommentarer

GUIDE – Valg af ketcher – badminton

Hvilken badmintonketcher skal du vælge?
Hvor længe holder en ketcher?
Er en 10 år “gammel” ketcher god nok?
Skal børn spille med juniorketcher (kortere ketcherlængde)?
Skal du have flere ketchere – og skal de være ens?

Nogle spørgsmål er nemmere at besvare end andre. Sådan er det også ved valg af badmintonketcher – men så er det heller ikke sværere!

For at kunne foretage de rigtige valg er du (og/eller den der rådgiver dig) nødt til at forstå nogle helt grundlæggende forhold. Hvis du skal forstå forskellen på en racerbil og en almindelig personbil, er du jo også nødt til at have en vis viden om betydning af f.eks. vægt, undervogn (herunder hård/blød affjedring) og vridningsstabilitet. Du bliver ikke en bedre chauffør af at køre i en racerbil frem for en almindelig personbil, men med de rigtige forudsætninger (den rigtige træning), så kan du præstere bedre i en racerbil end i en personbil. Det samme gælder dit ketchervalg. Og det vil være ærgerligt ikke at kunne præstere det bedste – blot fordi ketchervalget ikke matcher dig.

Du kan “nøjes” med at læse afsnittene markeret med grøn baggrundsfarve, hvis du finder det samlede skriv for langt.

Lad os starte med børnene:

Skal børn spille med juniorketcher (kortere ketcherlængde)?

Længden på en badmintonketcher må ikke overstige 68,0 cm (jf. BWF – Badminton World Federation’s reglement). Og producenterne går af indlysende årsager (rækkevidde og slaghastighed/power) helt til grænsen, så en ketcher har derfor (normalt) en længde på 67 – 68 cm.

En ketcherlængde på 67-68 cm er for lang for de mindste (højde) ift. at kunne udføre nogle fornuftige slag. Ketcheren vil være for besværlig at svinge, den vil ramme gulvet – og det kan alt sammen føre til frustation og at børnene mister interessen for sporten. Ketcheren kan også være for lang ift. at få den rigtige teknik (da børnene er tilbøjelig til at holde for langt oppe på grebet for at undgå at ramme gulvet). En tommelfingerregel er, at ketcheren ikke skal røre gulvet, når barnet holder ketcheren (korrekt – dvs. for enden af håndtaget) ned langs siden.

For nybegyndere og let øvede er løsningen en kortere ketcher – en såkaldt juniorketcher, der fås i forskellige længder. Det styrende for valg af længde på juniorketcher (eller om man kan bruge en voksenketcher) er personens højde, idet man (som nybegynder / let øvet) kan tage udgangpunkt i følgende skema:

Som det fremgår af skemaet, så vil de fleste børn kunne anvende en almindelig (voksen) ketcher, når de bliver omkring 9 år. Øvelse gør dog mester – og en god teknik (samt fysik og motorik) vil gøre det muligt at håndtere en ketcherlængde, der overstiger ovenstående guide. Guiden er således god til en begynder / let øvet, men hvis udviklingen understøtter det, så kan et barn starte med en juniorketcher som 4 årig og spille med en voksenketcher et par år efter.

I modsætning til mange udenlandske lande, så har vi i Danmark (fortsat) en tilbøjelighed til at forsyne børn med en voksenketcher i en tidlig alder. Danske badmintonspillere klarer sig virkelig godt på den internationale scene, men det er formentlig ikke (kun) begrundet med, at spillerne i en relativ ung alder spillede med voksenketchere. Så vi fastholder vores anbefaling om, at det som nybegynder / let øvet er bedst at have en ketcher, der har korrekt længde – og så i øvrigt hurtigst muligt anvende en ketcher i almindelig (voksen) længde.

Der kan spares lidt ved ikke at udskifte juniorketcheren i takt med at dit barn vokser (og som ellers betinger udskiftning med en længere model) – eller måske helt at springe juniorketcheren over. Det er dog ikke hensigtsmæssigt at spille med en for lang (eller kort) ketcher, hvis ønsket er at understøtte en hurtig udvikling i spillestyrke (færdigheder / teknik). Du kan rent økonomisk glæde dig over, at dit barn kan nøjes med én juniorketcher ad gangen, at en opstrengning holder en hel sæson, og at en juniorketcher er markant billigere end en voksenketcher (da juniorketcherens opbygning er mere simpel / med færre indbyggede teknologier).

Vi anbefaler, at børnene (efter en prøvetid) får sin egen juniorketcher i carbon, da de er markant lettere end de helt billige modeller, der er helt eller delvist i metal (stål-skaft og aluminiums-hoved). Fordelen ved den lavere vægt er, at børnene bedre kan håndtere ketcheren (hurtigere og mere frie bevægelser) og dermed hurtigere kan tilegne sig den rigtige teknik.

Hvis du køber en juniorketcher i carbon hos os, så tilbyder vi at tage den tilbage inden for 12 mdr. til halv pris ved køb af en nyere ketcher hos os (forudsat at ketcheren er i god stand, dvs. ikke er revnet eller har synlige slagmærker samt at strengene ikke er sprunget eller helt tyndslidte). Dvs. reelt lejer du under disse betingelser en helt ny juniorketcher i bedste kvalitet for halvdelen af købsprisen. Du kan også leje en brugt juniorketcher i bedste kvalitet til en god pris.

Er en 10 år “gammel” ketcher god nok?
Ultra kort og meget kategorisk: Nej! Lidt mere nuanceret, så kommer det an på….

Skal du lige prøve, om badminton er noget for dig, så betyder det ikke så meget, om du spiller med en nyindkøbt topmodel eller låner en “tilfældig” og “gammel” ketcher de første par gange. Det vigtige er, at du får en fornemmelse af, om badminton er noget for dig.

Der er dog grænser, så det giver ikke mening at forsøge sig med badminton med en af de helt gamle modeller med træramme (hvad enten det er de tidlige helt i træ eller dem med stålskaft).

De er simpelthen for tunge og det vil trætte arm og led unødigt meget, og du vil i øvrigt føle, at din ketcherføring er latterlig langsom i forhold til det at spille med en lettere ketcher. Men når blot du får en ketcher i carbon eller delvist i stål/aluminium, så er det sikkert godt nok, til at prøve sporten af.

En god ketcher er i carbon – såvel skaft som hoved. En ketcher med f.eks. stålskaft og aluminiums hoved er markant tungere end en ketcher udført i carbon. Vil man noget med sin badminton, så skal man over i modellerne udført i carbon, og sådan har det været i mere end 20 år. Badmintonketcheren har undergået en betydelig teknologisk udvikling – også i de senere år – så er din ketcher mere end 10 år gammel, så kan det kun gå for langsomt med at skifte den ud med en nyere og bedre model.

Skal du købe en ketcher, så køb en ny og spring de gamle over, som du kan finde på nettet:

  • en gammel ketcher er teknologisk og ydelsesmæssigt forældet,
  • du aner ikke om en brugt ketcher er behandlet ordentligt (f.eks. medfører gentagne slag i gulvet, at rammen på et tidspunkt knækker – og det kan komme pludseligt og ved et ellers helt ubetydelig sammenstød med medspillers ketcher eller gulvet – så hvad der ser OK ud, kan være en ramme, der knækker, næste gang nogen “puster” til den),
  • carbon’en kan være “mør”,
  • der er ingen garanti eller service på en brugt/gammel ketcher, og
  • det koster kun marginalt mere at købe en ny model.

Er en 5 år gammel ketcher udført i carbon så heller ikke god nok? Måske. Det kommer an på den oprindelige kvalitet af ketcheren, hvor meget der er spillet med ketcheren (se om carbon nedenfor), og ikke mindst om ketcheren i øvrigt passer til dig (herunder fleksibilitet og balancepunkt). Det kan du alt sammen læse mere om nedenfor.

Hvor længe holder en ketcher?
Til den går i stykker :-). Mere seriøst kan man sige, at en ketcher kan holde og fint anvendes til at spille med i rigtig mange år. Er man hyggespiller eller motionist og spiller en gang om ugen, så kan ketcheren holde i 5, 10 eller måske 20 år. Men spiller man med f.eks. en 10 år gammel model og skifter til en af årets modeller, så vil man opleve, at de nye ketchere er blevet markant lettere (vejer mindre), stivere (også vridningsstabile) og stærkere (kan opstrenges med større spænding / flere kg.). Er man turneringsspiller, så har man sikkert allerede skiftet alle sine ketchere (man har flere af den samme model) ud efter 2-3 år, dels for at få glæde af den teknologiske udviklingen og de bedre spilleegenskaber, som følger med de nyere modeller, dels fordi de “gamle” (vel at mærke de kun 2-3 år gamle ketchere) er blevet “trætte”.

Carbon “springer”, når skaft (og hoved) bukkes under spil / hver gang du slår til fjerbolden. Det er ikke til at se i starten (med det blotte øje) – og det har ikke et omfang, så ketcheren under normal brug knækker. Men gradvist nedbrydes (springer) carbonfibrene og på et tidspunkt vil man kunne begynde at pille små lag / trevler af. Man kan godt fortsætte med at spille med ketcheren (hvis man tør tage chancen for at få et lille stykke skarpt carbon i øjet / en skade på øjet), men tror du, at ketcherens har samme egenskaber, som fra ny? Det giver formentlig sig selv, at f.eks. skaftets stivhed over tid (ved brug) bliver stærkt reduceret. Er du nybegynder eller spiller du kun en gang i mellem, så betyder det måske ikke så meget. Er du seriøs med din badminton og spiller nogle gange om ugen, så skal ketcheren skiftes efter nogle år. Og hvis du tror, at det er det rene salgsgas, så læs lige dette eksperiment:

  • Vi købte 8 identiske ketchere til den store af drengene, og gav dem nr. 1-8. Ketcher 1-6 blev (på skift og helt tilfældigt) flittigt anvendt ca. 25 timer / uge i knap 2 år. Derefter blev de 2 øvrige ketchere (nr. 7 og 8) taget i brug og sammenlignet med de 6 “gamle” ketchere. Og der var mærkbar stor forskel på stivheden af de 2 “nye” og de 6 “gamle” ketchere. Forklaringen er, at carbon’en på de 6 “gamle” ketchere som følge af brug/belastning var blevet “mør” (strukturen var delvist “nedbrudt”).
    (Info: Ved sammenligningen havde vi selvfølgelig nyopstrenget alle 8 ketchere med samme streng og spænding).
  • I vores eksperiment blev en ketchers carbon altså mør efter godt 400 spilletimer!
    (Beregning: 25 spilletimer / uge * 50 uger / år * 2 år = 2.500 timer, fordelt på 6 ketchere giver godt 400 spilletimer / ketcher).
  • Hvis vi lægger til grund, at en spiller kun anvender en (og samme) ketcher og spiller 40 uger om året (altså fraregnet lidt ferie, sygdom og “sammenfald med andre begivenheder”), og ketcherens carbon bliver mør efter 400 spilletimer, så vil ketcherens carbon være “mør” efter 10 år, 5 år eller 2½ år ved henholdsvis 1, 2 og 4 spilletime(r)/uge.
  • Kan det nu passe? Måske. Kvalitet af ketcheren (carbon’en) har stor indflydelse på holdbarhed – og så er det i øvrigt helt afgørende, hvilken belastning ketcheren har været udsat for ……
    Der er væsentlig forskel på den belastning en motionistspiller og elitespiller udsætter sin ketcher for – både ift. power og effektiv spilletid (for en motionist er der noget længere tid mellem de enkelte bolde/slag). Og derfor kan en motionist måske spille 2-3 gange længere tid med en ketcher, end en elitespiller. Så en motionist kan måske spille med en ketcher i 10 år, inden ketcheren (carbon’en) er træt, hvis det er den samme ketcher, der spilles med hele tiden. Men så er den også teknologisk (totalt) forældet.

En ketcher kan altså holde længe – og måske for længe, forstået på den måde, at du fortsætter med at spille med den, fordi den ikke (synligt) er gået fysiske i stykker. Men reelt burde den være udskiftet for mange år siden, fordi carbon’en er blevet “mør” og den teknologisk er forældet.

Hvilken ketcher skal du vælge?
Når du skal vælge ketcher, skal du forholde dig til følgende 5 punkter af betydning for dit spil:

1. Håndtagets (grebets) størrelse / omkreds
2. Vægt
3. Balancepunkt
4. Fleksibilitet (skaftet)
5. Strengenes spænding (hårdhed)

Du vil formentlig også forholde dig til farve, pris, garanti og andet, men det har ret beset ikke noget at gøre med dit spil.

De vigtigste parametre er balancepunkt og fleksibilitet. Vælger du forkert, så kan du ikke efterfølgende ændre på disse parametre. Derimod er det muligt i nogle henseender, at korrigere for et forkert valg af håndtagets størrelse og ketcherens vægt. Opstrengningen kan og bør altid tilpasses dig, og er derfor sekundært ift. valg af ketcher.

Over tid vil en spiller blive ældre og med ændret alder følger ændringer i størrelse af hænder, power, teknik og spillertype. Ændringer, der har væsentlig betydning for valg af den rigtige ketcher. Ændringerne kan være voldsomme i de første 1 – 5 år, hvis man starter som barn og modtager træning, mens ændringerne nok vil være relativt små, fra man runder senioralderen til man når veteranstatus (der i badmintonsammenhæng er henholdsvis 18 og 35 år). Derefter skal man nok til igen at holde godt øje med behovet for at tilpasse ketchervalget – nu til reduceret power.

I slutningen af dette dokument (pkt. 7) er vist en sammenhæng mellem en ketchers balancepunkt og fleksibilitet – og tilhørende “spillertyper”. Inden du hopper til “konklusionen”, så anbefaler vi, at du læser hele dokumentet – og i hvert fald afsnittene om balance, fleksibilitet og strengenes spænding, så du forstår baggrunden for vores konklusioner, og kan lægge dine egne data (power, teknik, spillertype) til grund, når du træffer beslutning om valg af ketcher.

1. Håndtagets (grebets) størrelse / omkreds

I daglig tale omtales en ketchers håndtag ofte som greb. Men det er ikke “korrekt”, og tillige uhensigtsmæssig, da det er samme betegnelse som det (greb), der monteres uden på håndtaget.

Håndtagets størrelse (som du oplever som tykkelse) måles som omkreds. Der er ikke en fælles standard for angivelse af størrelsen (omkredsen) af håndtaget. De ketchermærker, som vi fører, anvender følgende kategorier:

Ketcherproducenterne oplyser ofte om håndtaget størrelse på ketcheren. Nogle er også begyndt at oplyse om længden af selve ketcherskaftet (der normalt er 20 cm – med tillæg af det skrå stykket mellem håndtaget og skaftet). Men da der ikke er en fælles standard, og producenterne til tider ændrer deres egne standarder, så må du prøve dig frem.

Håndtagets tykkelse har helt åbenlyst en betydning for din komfort, dvs. om grebet passer til størrelsen af din hånd. Du kan evt. tage udgangspunkt i denne tegning, når du skal vælge håndtagets tykkelse (omkreds):

Er skaftet for tyndt, er det svært at opnå et fast greb, og du kan derfor opleve, at ketcheren utilsigtet drejer i hånden, når du slår til fjerbolden. Er skaftet for tykt, kan du ikke rotere ketcheren i hånden mellem slagene, hvilket er afgørende vigtigt for at udnytte en god teknik.

Mange spillere er i nyere tid gået over til at anvende relativt tynde håndtag, så de kan holde og kontrollere ketcheren med fingrene for at give bedre maskeringer (let dreje ketcheren i hånden). Singlespillere foretrækker dog ofte et normalt til relativt tykt håndtag, for at kunne generere mere power (holde ordentligt fast, når de overfører kræfterne til ketcheren).

Det er bedre at købe en ketcher med for tyndt håndtag end omvendt. Et for tyndt håndtag kan nemt gøres tykkere ved at forsyne det med et (eller flere) overgrip. Man kan gøre et håndtag lidt tyndere ved at udskifte det originale greb med et (tyndere) overgrip. Det er også muligt at skifte håndtaget på din ketcher eller slibe et håndtag ned, hvis du er handymand, eller kan finde en, der gider at bakse med det (bemærk, at nogle håndtag er udført i plastik – og de er ikke nødvendigvis gode at slibe på, hvis de er udført som sandwich-konstruktion, da slibning vil medføre huller i håndtaget).

Uanset hvilken størrelse håndtag, der passer dig, så er det vigtigt, at du har et fornuftigt greb monteret på håndtaget. De fabriksmonterede (på de modeller, som vi forhandler) har en god kvalitet. Men som tiden går, så bliver grebet slidt, og så kan det være svært at fastholde ketcheren korrekt, når det går stærkt. Skift derfor grebet, så snart det viser tegn på slidtage. Det er direkte ødelæggende for dit spil, hvis du ikke spiller med et ordentligt greb (det må ikke være for slidt / glat).

Greb kan købes som tilbehør (Badmintongreb). De fleste spiller med overgrip (minder om og ligger oven på det originale greb), men nogle spillere foretrækker frottegreb. Et frottegreb er tykkere, og gør dermed håndtaget større. Hvis du spiller med frottegreb, så skal du formentlig også bruge grebspudder (grippowder), som hjælper med at holde håndtaget tørt, så det ikke bliver glat. Man kan bruge en neglebørste eller (mere drastisk) en stålbørste til at kradse i luven på frottegreb, når det efter et stykke tid, har lagt sig for meget ned / er blevet for glat selv med grippowder. Det forlænger levetiden af frottegrebene.

2. Vægt

Ketcherproducenterne opdeler deres ketchere i vægtklasser. Der er ikke en fælles standard for angivelse af vægten på en ketcher. De ketchermærker, som vi fører, anvender følgende (og samme) kategorier:

Indtil for nogle år siden var det en anbefaling ikke at købe en ketcher, der vejede mere end 100 g. I dag fås kvalitetsketchere, der vejer mindre end 70 g, og det er nærmest umuligt at opdrive en ketcher, der vejer mere end 100 g, hvis ketcheren skal være af nogenlunde rimelig kvalitet. Der produceres dog kvalitetsketchere, der vejer mere end 100 g (med indlagt vægt), og som er beregnet til (styrke)træning af de muskelgrupper, som anvendes ved håndtering af en ketcher.

Ketcherens vægt har betydning for,

  • hvor hurtigt du kan bevæge din ketcher, og dermed den maksimale hastighed, som du kan slå til fjerbolden med samt
  • den inerti (del af den kraft som) ketcheren har, når du slår til fjerbolden.

Du kan næppe mærke forskel på et par gram – og det er meget godt, da vægten på i øvrigt ens ketchere kan variere med et par gram. Men du kan formentlig godt mærke forskel på, om en ketcher vejer 10 g mere eller mindre.

Hvis du har prøvet at slå til en fjerbold med en tennisketcher, så vil du vide, at du på ingen måde kan bevæge en tennisketcher lige så hurtigt som en badmintonketcher og derfor ikke kan opnå samme hastighed med en tennisketcher som en badmintonketcher. I badmintonkampe måles hastigheder på over 400 km/t med en fjerbold – langt over, hvad der nogensinde er målt i tennis.

Man skulle måske tro, at det så gælder om at få en så let ketcher som mulig? Men sådan forholder det sig ikke helt. Når en ketcher gøres lettere, så reducerer det styrken og stabiliteten ift. en ellers identisk ketcher. Så det er et trade off (enten – eller). Derimod har den teknologiske udvikling muliggjort stærkere og mere stabile konstruktioner samtidig med at ketcherne har kunnet gøres lettere. En ren win-win.

Der er forskel på kvaliteten af carbon, og de teknologier, der er anvendt ved produkton af den enkelte ketchermodel. Det betyder blandt andet, at nogle ketchere vejer mindre og samtidig er stærkere og med støre stabilitet end andre ketchere. Som almindelig forbruger / badmintonspiller er det nærmest umuligt at gennemskue disse parametre, hvorfor du er tvunget til at læne dig op ad den rådgivning, som du kan få fra ketcherforhandleren, trænere, klubkammerater, m.fl., hvis du ikke selv kan mærke forskellen (og kan du ikke selv mærke forskellen, så er det måske heller ikke afgørende vigtigt for dit spil).

Som singlespiller vil man formentlig prioritere større stabilitet i ketcheren på bekostning af en lille vægtforøgelse og dermed en lille reduktion i hastighed (uden at påvirke balancen). Lidt det samme gør sig gældende for bagmanden i en double (eller herren i en mixdouble). Derimod vil man som formand i en double formentlig prioritere lavere vægt og dermed forøget hastighed (i bevægelse) på bekostning af lidt mindre stabiliet, da evnen til hurtige bevægelser / retningsskift af ketcheren er ekstrem vigtig ved netspil. Det sidste kommer også til udtryk ved, at formanden i double holder meget langt oppe på håndtaget (hvilket egentligt er “forkert”).

RSL introducerede for nogle år siden en ketcherserie med WPS (Weight Positioning System), hvor du kunne ændre på vægt og balancepunkt. Meget smart. Yonex fulgte senere efter. Men det er aldrig blevet et kæmpehit – nok mest fordi, skift af vægt og balancepunkt kun kan gøres ifm. opstrengning.

Hvis du forsyner ketcherhåndtaget med et (ekstra) overgrip eller frotte greb, så forøger du ketcherens vægt og ret beset reducerer du også balancepunkt. Da ændringen sker, der hvor du holder om ketcheren, så er det ikke sikkert, at du kan mærke forskel / at det har en betydning for dit spil.

Tilsvarende kan en ændring af strengetykkelse ændre ketcherens vægt med op til 2-3 g. Den ændrede vægt er i sig selv næppe mærkbar, heller ikke ift. svinghastighed, men det kan have en mærkbar effekt på balancepunkt (og dit spil).

3. Balancepunkt

Nogle ketcherproducenter oplyser om balancepunkt, andre skelner mellem om en ketcher er hovedtung, hovedlet, eller noget derimellem.

Der er ikke en fælles standard for klassifikation af, om en ketcher er hovedtung, hovedlet eller noget derimellem. Og der er heller ikke (nødvendigvis) enighed om, hvorvidt balancepunkt hænger (entydigt) sammen med, om en ketcher er hovedtung eller noget andet.

Skulle man have en virkelig brugbar oplysning, så skulle det være om vægten af ketcherens hoved eller “sving vægt”. Men det oplyser ingen producenter om. Som forbruger må man derfor forholde sig til de oplysninger, som producenterne offentliggør.

På KetcherCentralen har vi (derfor) fastlagt vores egen standard:

Balancepunktet er det punkt på skaftet, hvor ketcheren er i balance (ikke vipper opad eller nedad med skaft/hoved):

Balancepunktet måles fra bunden af håndtaget og opad mod ketcherhovedet. Bemærk, at balancepunktet oplyst af ketcherproducenterne er målt uden strenge og med det greb, ketcheren kommer med fra fabrikken.

Balancepunktet kan påvirkes ved

  • Ændring af grip (f.eks. når håndtag forsynes med overgrip).
    Det er måske en overraskelse for mange, at selv ret markante ændringer af grip (et par lag overgrip), der ændrer markant på balancepunktet, ikke ændrer (meget på) følelsen af ketcheren, når du svinger den. Det skyldes, at vægtforøgelsen ligger “i hånden” og ikke længere ude af ketcheren – og altså ikke påvirker vægten af ketcherens hoved eller “sving vægt”.
  • Ændring af streng
    Det er måske lige så overraskende, at den beskedne ændring i vægt (på måske 2-3 g), som ændring af strengevalg (tykkelse og/eller densitet) kan betyde, vil have en mærkbar effekt på såvel balancepunkt (forrykke balancepunkt 5-10 mm) som følelsen af, hvor hovedtung/-let en ketcher er.
  • Tilføjelse af vægt på ketcherhovedets ramme
    Man kan montere “bly”tape på toppen og/eller siden af ketcherhovedet (+1 g/stk.), for at forøge balancepunktet markant, men det ses nærmest aldrig. Derimod er det “normalt”, at ketcherproducenterne forsyner (indstøber) et par stykker tung-metal i den øverste del af ketcherhovedet for at gøre en ketcher (mere) hovedtung.
    For nogle år siden introducerede RSL en ketcherserie med WPS (Weight Positioning System), hvor det var muligt at ændre på vægt at ketcherhovedet – og dermed balancepunktet. Meget smart – fordi du med den samme ketcher kunne mærke betydningen af selv små ændringer i vægt og balancepunkt (hovedvægt). Det blev aldrig et kæmpehit – nok mest fordi, skift af vægt og balancepunkt kun kan gøres ifm. opstrengning.

Selvom det er ret simpelt at måle balancepunkt, og dermed angive om en ketcher er hovedlet, hovedtung, eller noget derimellem, så er det mere komplekst at beskrive følelsen (når man svinger/slår med ketcheren).

En relativ let ketcher, der er hovedtung, kan føles mere hovedlet end en relativ tung ketcher med ligevægt. Så vægten påvirker også følelsen. Du kan selv prøve det ved at finde balancepunktet på din ketcher og så montere et tykt lag tape omkring skaftet lige ved balancepunktet. Balancepunktet vil være uændret, men du vil formentlig føle, at balancepunktet er ændret (ketcheren er blevet mere hovedtung).

Meget generelt, så kan man beskrive de enkelte kategorier således:

  • Hovedtung. Ketcherhovedets relative høje vægt kan forøge den inerti (energi/power), som spilleren kan overføre i sit slag, hvilket særligt er en fordel ved clear og smash. Den relative høje hovedvægt reducerer omvendt reaktionstiden, hvilket er en ulempe ved opsamlinger af smash og netspil. Hovedtunge ketchere er foretrukket af singlespillere og visse typer af doublespillere. Bemærk, at hovedtunge ketchere belaster håndleddet relativt mere end hovedlette ketchere (alt andet lige).
  • Hovedlet. Ketcherhovedets relative lave vægt reducerer reaktionstiden og er en stor fordel ifm. forsvar (opsamling af smash) og netspil. Den relative lave vægt reducerer omvendt den inerti (energi/power), som spilleren kan overføre i sit slag, hvilket er en ulempe ved clear og smash. Hovedlette ketchere er foretrukket af motionister, der oftest spiller mest double. Nogle singlespillere (med fremragende teknik og sving-hastighed) foretrækker hovedlette ketchere, da de ikke er afhængig af den power, som en hovedtung ketcher kan give, og de omvendt får de fordele, som en hovedlet ketcher giver til teknisk anlagt spil (i form af bedre kontrol og placering samt netspil, finger- og håndledsgenererede maskeringer, flick smash, mv. ).
  • Ligevægt. Disse ketchere er en mellemting (mellem hovedtunge og hovedlette ketchere). De er designet til at give alle fordele uden at ulemperne bliver for store. De har nok hovedvægt til at genere god inerti (energi/power) og er hovedlette nok til at være gode ifm. forsvar (opsamling af smash) og netspil. Man kan med rette betegne disse ketchere som All-round, da de passer til de fleste typer og niveauer af spillere.

4. Fleksibilitet (skaft)

Ketcherproducenterne er nogenlunde enige om at kategorisere ketchere som Fleksibel, Medium eller Stiv – idet der dog er nogle varianter som Medium-stiv og Ekstra-stiv.

Bemærk, at der ikke er fastsat objektive kriterier for, hvornår en kethcer (skaftet) kategoriseres som Fleksibel, Medium eller Stiv. Så i princippet kan én ketcherproducents angivelse af Medium svare til, hvad en anden ketcherproducent kategoriserer som Fleksibel.

Som forbruger / spiller skal man altså ikke alene forholde sig til betydningen af, hvor fleksibel en ketcher er, men også forholde sig kritisk til de oplysninger, som producenterne offentliggør om, hvor fleksibel ketcheren er.

Mange er opmærksomme på fleksibilitet ift. at ketcheren bøjer bagover, når den rammer fjerbolden og derefter svipper tilbage (og dermed frigiver den opsamlede kraft), når fjerbolden sendes tilbage.

Denne fleksibilitet kommer fra skaftet – eller området mellem håndtaget og den opstrengne del af rammen. Det måles nemt (også af ketcherproducenterne) ved en tre-punkts bøjningstest. Midten af skaftet belastes (rød pil nedad), idet skaftet er understøttet ved håndtag og ketcherhoved (røde trekanter) og bøjningen (alfa) er udtryk for fleksibilitet. Desværre oplyser producenterne kun om relativ fleksibilitet – hvilket ikke muliggør en sammenligning over tid og mellem de enkelte mærker.

Når fjerbolden rammer i siden af opstrengningen (ikke i lige linje ift. skaftet), så opstår der også en drejning af skaftet og rammen – og det omtales som torsionsvridning. Desto større vridning, desto mere vil fjerboldens flugt afvige (ramme ved siden) af den rette linje, som du slår i (du vil altså miste kontrol / præcision over, hvor fjerbolden rammer/lander).

Begge dele er af betydning for den måde, som ketcheren optræder på under brug.

Du kan få en fornemmelse af en ketchers fleksibilitet ved at tage fat om håndtåget og toppen af rammen og vride i ketcheren.


Fleksibiliteten påvirkes (alt andet lige – altså ved samme f.eks. materiale og kvalitet) af skaftets dimensioner (tykkelse og form). Skaftet er hult, hvilket reducerer vægt og tillige påvirker fleksibilitet og holdbarhed af skaftet. Forskellige typer og kvaliteter af carbon kan dog betyde, at to skafter med ens dimensioner kan have meget forskellig vægt, stivhed og holdbarhed. Man kan altså ikke udlede noget entydigt om fleksibilitet baseret på oplysninger om f.eks. vægt af ketcheren eller skaftets dimensioner.

Skaftets fleksibilitet og strengenes spænding er afgørende for, hvor lang tid fjerbolden har fysisk kontakt med ketcheren (strengene) – og dermed for respons og kontrol. Mindre fleksibilitet betyder hurtigere respons og bedre kontrol, hvilket er en fordel for alle spillere – og man kunne derfor forfalde til den konklusion, at det gælder om at have et så stift skaft som muligt. Men sådan forholder det sig ikke……

Betydningen af skaftets fleksibilitet kan beskrives således :

  • Stift skaft. Et stift skaft vil bøje og rette sig ud igen meget hurtigt. Det giver en hurtig respons og en god kontrol, hvilket er afgørende vigtig for topspillere. Til gengæld vil spillere, der ikke kan præstere tilstrækkelig svinghastighed (som følge af manglende teknik og/eller styrke) miste power, fordi de ikke er i stand til at opnå en tilstrækkelig bøjning af skaftet.
  • Fleksibelt skaft. Et fleksibelt skaft vil bøje og rette sig ud igen uden brug af stor kraft. Det er en stor fordel for spillere, der ikke kan præstere stor svinghastighed (som følge af relativ lav teknik og/eller styrke). Til gengæld vil skaftet være relativ lang tid om at bøje og rette sig ud igen, hvilket giver en langsom respons og mindre god kontrol. For topspillerene (med meget stor svinghastighed og eksplosivitet i håndleddet), vil en stor fleksibilitet betyde, at de rammer fjerbolden mens ketcheren fortsat er ved at bøje tilbage, hvilket vil give et enormt tab af power.

Det afgørende for valg af fleksibilitet er din svinghastighed (dit håndleds / din arms hastighed, når du slår til fjerbolden). Jo større svinghastighed (jo større fart og kraft du kan præstere i arm og håndled), desto større fordele vil du sædvanligvis have af et (relativt) stift skaft. Og omvendt vil du sædvanligvis have større fordel af et (relativt) fleksibelt skaft, desto mindre fart og kraft du kan præstere i arm og håndled

Nybegyndere, letøvede og de yngste spillere har sædvanligvis størst fordel af et (relativt) fleksibelt skaft, mens spillere med rigtig god teknik og styrke sædvanligvis har størst fordel af et (relativt) stift skaft.

Hvis du er usikker på, hvilken grad af fleksibilitet, som er bedst for dig – og der ikke er en kompetent person, der kan vejlede dig, så vælg en ketcher med medium fleksibilitet.

Det er ikke muligt at ændre på en ketchers fleksibilitet. Hvis skaftets fleksibilitet ikke passer til dig, så kan man dog (delvist) kompensere herfor ved valg af spænding i opstrengning.

5. Strengenes spænding (hårdhed)

Strengenes spænding (hårdhed) er ekstrem vigtig for dit spil. Spændingen SKAL passe til dig, for at du får det bedste ud af din ketcher og dit niveau. Du kan læse om valg af spænding i Guide – Valg af spænding/hårdhed – badminton.

Når du køber en ny ketcher, så er den ofte forsynet med “fabriksopstrengning” (et udtryk, der anvendes om de opstrengninger, som ketcheren leveres med til forhandlerne). Det vil nærmest være et lykketræf, hvis spændingen passer til dit niveau, så udgangspunktet er, at du skal have en anden opstrengning i ketcheren. Det forekommer måske tåbeligt, at forsyne en ketcher med en opstrengning, som med stor sandsynlig ikke vil passe til den spiller, der skal benytte ketcheren?

I reklamemæssig øjemed er det dog hensigtsmæssigt på forhånd at forsyne ketcheren med opstrengning, da man på opstrengningen kan male logo for ketcherproducenten (f.eks. RSL).

Da udgangspunktet er, at “fabriksopstrengningerne” alene er foretaget for at kunne forsyne ketcheren med et logo i strengene (reklameværdi), så giver det også sig selv, at ketcherproducenterne ikke leverer en ketcher med den dyreste og bedste streng. Selvom f.eks. RSL leverer nogle af deres ketchere med en rimelig fornuftig Ashaway streng, så vil den fortsat kun ved et tilfælde passe til dig.

Udgangspunktet er derfor, at du skal få omstrenget din nykøbte ketcher med en bedre streng og med en spænding, der passer til dig. Det vil give dig en langt bedre spiloplevelse, understøtte dit niveau, og du undgår at spille med en kvalitetsketcher med en elendig streng (for nu at sige det firkantet). Alternativet er, at du spiller med en ketcher, hvor du kunne have fået et bedre produkt til en billigere pris (en billigere ketcher med tillæg af omkostninger til en kvalitetsopstrengning, der passer dig).

For at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg – og få leveret din(e) nyindkøbte ketcher(e) med en spænding, der passer til netop dig, og med en af de kvalitetsstrenge, som vi opstrenger med hos KetcherCentralen, så tilbyder vi at opstrenge de ketchere, som du køber hos os, til favørpris.

6. Teknologier

Det kunne være fristende også at skrive noget om de mange forskellige teknologier, som ketcherproducenterne gør brug af. Det er bestemt ikke uinteressant, men formålet med denne vejledning er at give en introduktion til de helt centrale forhold af betydning for valg af ketcher. En beskrivelse af teknologier vil gøre vejledningen ekstrem lang – og den vil skulle opdateres mindst årligt, hvor der tilføres nye teknologier. Vi skal dog nok guide dig også ift. teknologier, når du taler med os her på KetcherCentralen.

7. Sammenfatning

Juniorketchere (kortere ketchere) bør bruges af mindre børn (fra 3-9 år / 95-135 cm højde) , der ikke har højde og teknik (samt motorik) til at håndtere en ketcher med almindelig længde.

De væsentligste parametre ved valg af ketcher er dit tekniske niveau og styrke, samt spillertype (single / double, aggressiv / defensiv) – parametre, der er afgørende vigtige for valg af skaftets fleksibilitet og balancepunkt.

Andre parametre, der er af betydning for dit spil, er vægt, håndtagets størrelse og strengenes spænding. Vægt og håndtagets størrelse kan (i et vist omfang) forøges. Og spændingen skal altid tilpasses dig, og er derfor sekundær ift. valg af ketcher. Desuden vil du formentlig forholde dig til farve, pris, garanti og andet, men det har ret beset ikke noget at gøre med dit spil.

Vi har i nedenstående figur vist betydningen af en spillers tekniske niveau og styrke for valg af en ketchers fleksibilitet og hovedvægt. Betragt den som en vejledning – vi er heldigvis forskellige :-).

Husk; du bliver ikke en bedre spiller (faktisk tværtimod) af at få en ketcher, der kan give større præcision og power, hvis dit tekniske niveau og styrke ikke understøtter det. Så vær realistisk.

Over tid vil der ske ændringer i en spillers tekniske niveau og styrke. Ændringer, der har væsentlig betydning for valg af den rigtige ketcher. Ændringerne kan være voldsomme i de første 1 – 5 år, hvis man starter som barn og modtager træning, mens ændringerne nok vil være relativt små, fra man runder senioralderen til man når veteranstatus (der i badmintonsammenhæng er henholdsvis 18 og 35 år). Noget inde i “veteranalderen” skal du til at holde godt øje med behovet for at tilpasse ketchervalget til reduceret power. Og nedsat mobilitet vil også medføre en væsentlig reduktion i teknisk formåen, og dermed behov for at tilpasse ketchervalg.

Et par gode råd:

  • Du bør skifte opstrengning årligt, hvis du spiller et par gange om ugen og med en spænding på 9-10 kg – hyppigere, hvis du spiller mere end 3 gange om ugen og med en spænding på 12 kg eller mere.
  • Du bør skifte ketcher efter 5-10 år (eller efter 2 år, hvis du spiller 25 timer om ugen og har 6 ketchere). Det skyldes at carbon’en på det tidspunkt er ved at blive mør og du derfor får en for fleksibel ketcher.
  • Du bør skifte ketcher, hvis den er mere end 10 år gammel (selvom du kun spiller som motionist 1 gang om ugen), da den teknologiske udvikling har gjort, at ældre ketchere er teknologisk forældede.
  • Du bør afstå fra at købe en brugt ketcher, da du ikke har garanti på den – og ikke ved, hvordan den er behandlet af den tidligere bruger (den kan være “mishandlet” og derfor gå i stykker kort tid efter du tager den i brug).

8. Skal du have flere ketchere?

Dit niveau og hvor ofte du spiller er styrende for det antal ketchere, du normalt har brug for:

  • 1 ketcher: Nybegyndere, der fortsat er ved at finde ud af, om badminton er noget for dem. De helt små børn, der har nem adgang til at låne en ketcher til næste gang de skal til træning. Spillerne i denne kategori bør spille med relative lav spænding i deres opstrengning, hvorfor risikoen for at strengene springer og de derfor får brug for at kunne disponere over en anden ketcher, er relativ lille.
  • 2 ketchere: Nybegyndere, der har besluttet sig for at spille badminton fast, samt let øvede der spiller maksimalt 2-3 gange om ugen. Øvede, der ikke spiller turneringer samt holdkampspillere på motionistplan.
  • 3 ketchere – eller flere: Spillere, der er over niveauet “øvede” og som ikke nøjes med at spille på motionistplan. Dvs. f.eks. ungdomsspillere, der har bevæget sig op i A-rækken eller højere, samt seniorer og veteraner, der spiller på turneringsplan og/eller holdkampe på meget højt plan. (For god orden skyld: det anførte er en generel vejledning, og ja, der er spillere på motionistplan, der er på et højere niveau, end senior-spillere). Det afgørende er, at spillerne i denne kategori typisk spiller med relativ stor spænding i deres opstrengning og relativt tynde strenge, og slår markant hårdere end spillerne i de to forrige kategorier – og som følge heraf oftere vil springe strengene i deres ketcher. Disse spillere har i øvrigt et niveau, hvor de uden problemer kan mærke, at de får en anden ketcher at spille med. Ergo – de har brug for en del ketchere, så de ikke bliver sat tilbage, blot fordi de bliver nødt til at skifte ketchermodel under en kamp / turnering. En turneringsspiller, der også træner 4-5 gange om ugen, og som spiller med opstrengninger på 12 kg. eller mere, vil i gennemsnit få opstrenget 2-4 ketchere pr. måned – og det vil ikke være usædvanligt, at der kan springe 3 opstrengninger under en turneringsweekend. Der kan dermed være behov for at have 4-6 ketchere – eller flere.

Vi anbefaler, at du som voksen har min. 2 ketchere. Og at de er ens! Som du kan læse ovenfor, så er der flere parametre, der øver indflydelse på valg af ketcher. Det er bestemt muligt at omstille sig til en ny ketcher, men det tager rimelig lang tid – så hvis du har en foretrukken ketcher og pludselig skal til at spille men din reserveketcher, der ikke har de samme “parametre” (vægt, fleksibilitet, balance, greb, mv.), så vil det formentlig påvirke dit spil – og det bliver næppe bedre (der er jo en grund til, at det var din reserveketcher og ikke din foretrukne ketcher).

Det er ikke afgørende vigtigt, at dine ketchere er identiske (samme mærke og model). Men det gør det bare så meget nemmere, at du ikke skal til at undersøge og tolke på producenternes oplysning om vægt, fleksibilitet, balance, mv. – for at sikre dig, at dine ketchere opfører sig ens.

Det er vigtigt, at dine opstrengninger er ens! Hvis du har to ketchere, der er opstrenget på samme tidspunkt, og vælger kun at spille med den ene, så vil den miste spænding markant hurtigere end din “reserveketcher” – og så er det som at stå med en helt anden ketcher, når du tager reserveketcheren i brug. Så sørg for at skifte mellem dine ketchere, så de mister nogenlunde samme spænding over tid. Og sørg for at få opstrenget dine ketchere med jævne mellemrum, så du spiller med korrekt opstrengning (og ikke et fiskenet). Giv dine ketchere et meget synligt nr. (1, 2, 3, osv.), så du har styr på, at du benytter dem på skift. Har du to ketchere kan du bruge ketcher 1 i ulige uge og ketcher 2 i lige uger. Skift opstrengning min. 2 gange årligt – og er du turneringsspiller, så skift opstrengning efter 2-3 måneder, hvis strengene ikke allerede er sprunget.

En opstrengning skal ikke spilles ind! Hvis du oplever, at en opstrengning skal spilles ind, så er det et udtryk for, at den er opstrenget med større spænding, end det du på det seneste har spillet med – og formentlig med for stor spænding! Der er to “fejlmuligheder”:

a) Du har spillet for længe med din ketcher inden du fik den opstrenget. Du ventede måske med at få opstrenget til den sprang (og der gik flere måneder, halve eller hele år) – og i det tidsrum er spændingen blot reduceret for hver dag og særligt ifm. spil. Inden strengene sprang har du dermed spillet med en opstrengning med markant mindre spænding, end da du fik ketcheren opstrenget. Det en en kæmpe fejl! Det er ikke godt for dit spil / niveau. Og når du så får en ny opstrengning med samme spænding som “sidste gang”, så føles den alt for hård – og du skal lige spille den til (den skal lige blive lidt blødere). Hvis du skal bruge tid (selv 2-3 min.) på at vende dig til den nye opstrengning, så læs videre under b) lige nedenfor.

b) Du får opstrenget med for stor spænding ift. din tekniske og fysiske formåen. Fremover skal du få opstrenget med mindre spænding – og så blot få opstrenget noget hyppigere og ikke vente på at opstrengningen springer.

9. Afsluttende kommentarer

Denne guide er udarbejdet primært til brug for nye badmintonspillere (og deres forældre). Det er en guide. Der er spillere, der forholder sig helt anderledes (og måske lige modsat) af, hvad der fremgår af denne guide – og det er helt fint, da alle har deres egne personlige præferencer, og noget virker for nogle og andet for andre. Vi er ikke fanatiske. Vi respekterer forskellige opfattelser og hylder mangfoldighed. Også når det gælder dit ketchervalg.

God fornøjelse med din ketchersport 🙂

/KetcherCentralen

Copyright 2019 Ketchercentralen. Senest redigeret 25-03-2019.

2 tanker om “GUIDE – Valg af ketcher – badminton

  1. Dejlig nørdet. Men savner de sidste afsnit, som er de vigtigste!
    I er lidt (for) glade for RSL.

    1. Tak for ros 🙂
      Der skal nok komme indhold til de sidste par afsnit inden så længe.
      RSL leverer super gode produkter til en stærk pris (og deres Classic bold er ekstrem god – også / især til pengene).
      Vi er også glade for andre mærker – f.eks. er Victors VBS strenge fremragende. Og helt generelt så forhandler vi alene produkter af høj kvalitet / som vi kan indestå for.
      /KetcherCentralen

Skriv et svar til Flemming Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *