Udgivet i Skriv en kommentar

GUIDE – Vigtig info når dine strenge springer – badminton

Sådan klipper du dine strenge op – og hvorfor du skal / ikke skal klippe strengene op…..

Når der springer en (eller flere) strenge i din ketcher, så er der ikke samme træk i hele rammen – og det kan få rammen til at trække skæv og knække!  Jo større spænding (hårdere opstrengning), desto større er risikoen.


For at undgå, at rammen knækker skal man klippe strengene op. Brug en saks og klip 3-4 strenge over ad gangen. Start fra centrum og klip først mod toppen, så mod højre, derefter venstre og til sidst mod bunden. Gentag indtil alle strenge er klippet over.

Er rammen knækket fordi du har ramt noget hårdt (hmm…), så er der sikkert også slagmærker i rammen (efter sammenstød med andet end en fjerbold) – og så kan du glemme alt om garanti og smide ketcheren i skraldespanden. Er der ingen slagmærker, så kan du måske få en ny (på garanti).

Bemærk, at f.eks. Yonex kræver, at strengene ikke er klippet op, hvis de skal yde garanti på ketcher(rammen). Henvend dig der, hvor du har købt din ketcher for evt. erstatning.

Udgivet i 1 kommentar

FACTS – Hvor længe holder en opstrengning? – badminton

Holdbarheden af en opstrengning afhænger primært af, hvor meget du spiller (slid), om du rammer rent, og opstrengningens spænding (hårdhed) – ligesom tykkelsen (og kvaliteten) af strengen har en vis betydning.

En opstrengning springer normalt af følgende årsager:

  • Urent slag
    De fleste opstrengninger springer som følge af et urent slag – altså et slag uden for sweet spot (centrum). Jo hårdere opstrengning, desto større risiko for at opstrengningen springer, når du rammer uden for sweet spot. Ved opstrengning med 11 kg og derover er du nærmest sikker på ”gevinst”, hvis du rammer uden for sweet spot. Rammer du strengene i toppen, bunden eller siden af ketcherhovedet, så kan strengene springe ved langt mindre hårdhed (f.eks. 9 kg) – også selvom det er en helt ny opstrengning – og det er dit eget ansvar.

  • Slidtage
    Strengene slides (mest) der, hvor de krydser hinanden (hvor strengene gnider op og ned af hinanden). På et tidspunkt vil de være så ”tyndslidte”, at de springer selv ved små belastninger (selv om du ikke slår specielt hårdt).
    Slid af strengene påvirkes af opstrengningens hårdhed, og hvor hårdt du slår til fjerbolden. Det slider ekstra meget på strengene, når du cutter i bolden.
    Som oftest er det strengene fra top til bund, der springer, mens tværstrengene sjældent springer.
    Hvis du ofte rammer gulvet med ketcherhovedet, så kan strengen på ydersiden af rammen blive slidt over (det ses (primært) hos børn, der ”støtter” sig til / ”rammer” toppen af ketcheren på gulvet).
    Hvis strengene springer i midten af ketcheren, så skyldes det almindelig slidtage.

    Hvis du spiller som motionist en time om ugen (og med en relativ blød opstrengning), så kan en opstrengning holde i flere år uden at springe. Og jo længere tid opstrengningen holder, desto blødere bliver den (og holder dermed endnu længere). Til gengæld spiller du med et fiskenet – og reelt har det været spild af penge at ”investere” i en god ketcher – du kunne nærmest lige så godt benytte den billigste model / haveketcher, du kan opdrive.  Så få nu skiftet de strenge – min. årligt, og gerne 2 gange årligt.

    Er du elitespiller, træner/spiller 5-6 gange om ugen (ud over holdkampe/turneringer i weekenden), og spiller med en relativ hård opstrengning, så springer du formentlig 1-2 ketchere om ugen – og givet vis ikke fordi strengene er slidt over, men fordi du (trods fremragende teknik – i en presset situation selvfølgelig…..) rammer uden for sweet spot (centrum) og strengene bliver trukket længere end de kan klare, og derfor brister.

    Det er vores erfaring, at en opstrengning på f.eks. 11 kg med Yonex BG 80 holder ca. 25 spilletimer – så er den så tyndslidt, at den springer (hvis den ikke er sprunget før som følge af et urent slag).  Men der er stor variation fra spiller til spiller.

Som spiller vil du gerne have, at din opstrengning holder så længe som mulig. Du vil måske sætte pris på, at din opstrengning holder i mere end et år. Men strengene giver sig over tid – så efter et år passer spændingen ikke til dig mere. Vil du have det bedste ud af din investering i en god ketcher? Så skal strengene passe til dig.

Vi anbefaler, 

  • at du får opstrenget med 10% pre-stretch (vi tilbyder fra 0-25% pre-stretch), da det reducerer det fald i spænding, som strengene får over tid.
  • at du mindst udskifter opstrengning en gang årligt (og helst 2), da strengene (selv med pre-stretch) giver sig over tid, og spændingen derfor ikke passer til dig. Hvis du spiller mere end 2 gange om ugen, så giver strengene sig så meget, at du bør skifte dem hver 4 måned.
Udgivet i 1 kommentar

FACTS – Om opstrengninger og et par gode råd – badminton

Strenge er elastiske og giver sig ved opstrengning, ved brug og når ketcheren ligger ubenyttet hen (som en udspændt eleastik).

Spændingen (hårdhed) aftager over tid. Allerede kort tid efter opstrengning (på mindre end en time), har strengene givet sig måske 0,1 kg. Reduktionen i spændingen fortsætter uge efter uge – og særligt ved brug reduceres spændingen. Selv om reduktionen aftager over tid, så vil strengene på et tidspunkt have givet sig så meget, at spænding (hårdhed) ikke længere passer til dig (du spiller med et ”fiskenet”. Det findes der kun en løsning på:

SKIFT OPSTRENGNING – GERNE 2 GANGE ÅRLIGT, OG MINDST HVERT ÅR

Sweet spot er det område af opstrengningen, der giver det bedste resultat (ved kontakt med en fjerbold…..). Størrelsen (arealet) af sweet spot varierer med spænding: Desto større spænding, desto mindre sweet spot – og omvendt. Ved en spænding på 12-13 kg er sweet spot på størrelse med en 5 krone.

  • Begyndere rammer ofte ikke helt rent – og har derfor brug for et så stort sweet spot som muligt for at få mest muligt ud af spillet og kunne have en fornuftig progression. Begyndere skal derfor have en opstrengning med relativ lille spænding.
  • Dygtigere spillere rammer ofte rent og har ikke brug for et stort sweet spot. Deres behov er hurtigere respons fra strengene samt mere føling/kontrol – og det får de med en hårdere opstrengning.

Spænding af opstrengning har betydning for

  • Størrelsen af sweet spot (se ovenfor).
  • Holdbarhed. Jo større spænding (hårdere opstrengning), desto større risiko for at opstrengning springer, når du rammer uden for sweet spot. Større spænding medfører generelt også større slidtage på strengene – og reducerer dermed det antal spilletimer der går, før strengene er så tyndslidt, at de springer selv ved slag i sweet spot. Se nedenfor under ”Hvor længe holder en opstrengning?”
  • Power. Større spænding forøger power (hvor hårdt du kan slå) – men kun indtil et vist punkt, hvor det vender. Man kan kalde vendepunktet for maksimal spænding ift. power.

    Forestil dig en trampolin. Hvis den er meget slap, så har den ikke meget effekt. Ved at øge spændingen, så får du mere trampolineffekt og kan hoppe højere.  Forøger du spændingen alt for meget, så kan du ikke producere nok kræft til at få glæde af trampolineffekten – du oplever den bliver stiv som et gulv, og kan ikke hoppe helt så højt, som hvis du reducerer spændingen.

    Det samme gør sig gældende ift. din ketcheropstrengning. Det afgørende for, hvor meget du kan forøge spændingen med og få glæde af det i form af mere power (hastighed), er, hvor meget kræft du selv kan præstere – og det afhænger dels af din teknik og dels din styrke. Uanset dit tekniske niveau og styrke, så vil der være et niveau, hvor forøgelse af spændingen vil reducere den power, du får fra opstrengningen (ketcheren). Så ift. power, skal du altså forøge spænding til det magiske punkt (maksimal spænding ift. power), hvor en yderligere forøgelse af spændingen vil reducere power. Det er i sagens natur individuelt. Glemt alt om hvad de andre spiller med, eller ”konkurrencen” om at spille med den hårdeste opstrengning. Spænding skal passe til dig – og ikke andre.

    Som ung vil man opleve, at maksimal spænding ift. power stiger fra år til år (med forøget teknisk formåen og styrke). Som veteran vil man sikkert opleve, at maksimal spænding ift. power reduceres med årene (teknik er nok den samme, men muskelmasse og styrke reduceres gradvist).

    Specielt unge spillere (men også motionister og til dels veteraner og i særdeleshed ”pensionister”) har brug for trampolineffekten for at få hjælp til at genere power (hastighed).  Elite-, divisions- og professionelle spillere vil også gerne have hjælp til at generere power. Men de går (nogle gange) på kompromis og forøger spændingen ud over, hvad der er fornuftigt ift. power – for at få glæde af de fordele, som en hårdere opstrengning giver i form af bl.a. forøget kontrol (jf. nedenfor).
     
  • Kontrol / føling. Jo større spænding, desto bedre ”bider” stregen i fjerboldens korkprop – og det giver bedre kontrol over og føling med fjerbolden – og dermed større præcision.
  • Respons. Jo større spænding, desto mindre repulsion (mindre trampolineffekt) og dermed kortere tid er fjerbolden i berøring med strengene (ketcheren) og det giver spilleren hurtigere respons / reaktion.

Spænding påvirker i øvrigt også lyden fra strengene (ketcheren), når du slår til fjerbolden. Desto større spænding desto større frekvens (svingning) og dermed højere (lysere) tone. Det er helt som med strengeinstrumenter, at lyden varierer med ændring af bl.a. spænding. For badmintonketchere kan man som tommelfingerregel lægge til grund, at en ændring på 0,1 kg (0,22 lbs) i spænding svarer til ændring på 6 Hz.

Strengetykkelse og opstrengningsmønster påvirker vindmodstand fra strengene.

Hvis du vil have et meget mærkbart bevis for, at strengene i din ketcher giver en enorm vindmodstand, så prøv at svinge to identiske ketchere med fuld kraft – en med og en uden strenge.

Vindmodstanden fra strengene kan reduceres, ved

  • at reducere tykkelsen på strengen og/eller
  • at reducere længden af streng (ændre opstrengningsmønster).

Ændring af strengetykkelse
Hvis du f.eks. går fra en streng på 0,70 mm til 0,65 mm i diameter, så er det en reduktion i diameter på ca. 7%, og det har en mærkbare betydning for vindmodstanden fra strengene. En tyndere streng ændrer dog ikke på den betydelige vindmodstand, der i øvrigt kommer fra ketcheren(s hoved og skaft).

Ved et reduktion af strengetykkelse kan du opleve, at dit sving kommer hurtigere, og at du derfor rammer fjerbolden urent. Det skal dog ikke i sig selv afholde dig fra at vælge en tyndere streng, hvis andre forhold taler for skiftet, da du hurtigt vil vænne dig til at dit sving er blevet hurtigere (det samme sker, når du skifter til en lettere ketcher, eller en ketcher med et hoved og/eller skaft med mindre vindmodstand).

En forøgelse af spænding vil trække strengen lidt længere og derved gøre den lidt tyndere. Det har derfor også en vis betydning for den vindmodstand, der er fra strengene. Vi har dog i praksis ikke mærket forskel.

Ændring af opstrengningsmønster
En ændring af opstrengningsmønster har betydning for det antal meter streng, der er i en opstrengning – og det har betydning for vindmodstanden fra strengene. Men hvad afgør opstrengningsmønster og kan man ændre det?

En ketcher opstrenges efter et mønster. Hver streng går selvfølgelig skiftevis over og under de tværstrenge, som den “passerer”, men der er forskel på afstand mellem strengene og antallet af lodrette og vandrette strenge.

De enkelte ketcherproducenter angiver opstrengningsmønstre for hver af deres ketchere, men reelt anvender den enkelte ketcherproducent kun 2-3 forskellige opstrengningsmønstre – og i langt de fleste tilfælde, er det de samme opstrengningsmønstre, de enkelte ketcherproducenter anvender.

Antal strengehuller og deres placering i rammen er generelt afgørende for strengemønster. Den enkelte ketcherproducent kan selv fastlægge antal og placering af strengehuller – og det gør de så lidt forskelligt. Fokus er på stringbed (strenge-leje) og herunder sweetspot. Men meter streng i opstrengningen og dermed luftmodstanden fra strengene holdes også for øje:

Et ketchermærke har udviklet en opstrengning, hvor der kun anvendes 18 lodrette strenge (normalt 22) og 19 tværstrenge (normalt 21-22). Det giver bestemt mærkbar mindre luftmodstand, men den større afstand mellem strengene er ikke kun en fordel ….. – og ingen af de største ketchermærker har taget denne ide til sig.

En ketcher opstrenget efter “Yonex-metode” har 1 tværstreng i 9. nederste hul, men mange (“hjemme” / “ikke-professionelle”) opstrengere fortsætter (som i gamle dage) med at benytte 8. nederste hul og dermed har opstrengningen en ekstra tværstreng – hvad der svarer til en forøgelse på godt 4 %. Og ja, det kan du godt mærke (forøget vindmodstand og dermed reduceret svinghastighed og power). Men det sker ikke, hvis du benytter en professionel opstrenger med en professionel opstrengningsmaskine – som feks. KetcherCentralen :-).

Tai Tzu-Ying får opstrenget sine ketchere uden den 3. nederste streng (springes over). Sådan har hendes far altid opstrenget hendes ketchere, har hun forklaret, men baggrunden for denne “ide” er ikke kendt. Vi kan oplyse, at det reducerer vindmodstanden fra strengene (den manglende streng) – og det har også den betydning, at sweet spot flyttes en anelse længere op mod toppen. Men om det har været farens tanke er altså uvist. Måske har det været af samme årsager, at Yonex for år tilbage gik over til at starte tværstrengene i 9. (og ikke 8.) nederste hul.

Uanset hvad, så klarer Tai sig rigtig godt uden den 3. nederste streng – hun er i skrivende stund nr. 1 på verdensranglisten og har været det siden december 2016 (hvilket også er rekorden for i længst tid at være nr. 1 i verden).

Udgivet i Skriv en kommentar

GUIDE – Valg af spænding/hårdhed – badminton

En ketcher skal opstrenges med en spænding / hårdhed, der passer til dig – og det afhænger primært af:

  • din teknik (hvor dygtig en spiller du er), og
  • din styrke (hvor hårdt du kan slå – og ikke nødvendigvis, hvor mange kilo du kan løfte).

Du bliver ikke en bedre spiller af at spille med en hårdere opstrengning, hvis din teknik og styrke ikke understøtter det – faktisk tværtimod!  Så vær realistisk, når du vælger spænding / hårdhed af din opstrengning.

Får du ondt i skulderen, når du spiller badminton?  Så skyldes det givet vis forkert teknik og/eller en for hård opstrengning. Desto hårdere opstrengning, desto flere svingninger forplanter sig i din arm/skulder.

Anbefalet spænding
Beror altid på en individuel vurdering og personlige præferencer.

Meget generelt kan tages udgangspunkt i følgende miniguide ved valg af spænding (hårdhed) af din opstrengning:

Det har en enorm (nærmest alt overskyggende) betydning for dit spil, hvilken spænding, der er i dine ketcherstrenge. Læs mere herom her.

Vi oplever, at der er to fejl, der er det største problem ift. spænding:

  • Vi har ofte nye kunder, der har et ønske om en spænding, der er markant for høj ift. deres tekniske niveau og styrke. Det er især motionister (gamle som unge), der aldrig har spillet andet end motionsbadminton (læs: ikke i en årrække har været trænet min. 3 gange om ugen), og som vil have opstrenget med 11 kg eller mere (vi anbefaler 9-10 kg med tillæg af 10% pre stretch). Og så er der de unge spillere, hvor det ikke er fornuften der taler, når de jagter at spille med den hårdeste opstrengning – uden at det understøttes af deres tekniske formåen.

  • Vi får ofte ketchere til opstrengning, hvor opstrengningen er mange år gammel. Også fra spillere, der har et par ketchere og betalt + 1.000 kr. stykket. Det er rigtig ærgerligt at investere i en god ketcher og så ende op med en ketcher, der lige så godt kunne være en skoleketcher, fordi strengenes spænding (sådan som det sker over tid) er faldet væsentlig under, hvad der er godt for spilleren. Din ketcher skal opstrenges min. årligt – og helst hvert halve år, for at spændingen passer til dig.

Maksimal spænding og garanti
Vi opstrenger som udgangspunkt efter ketcherproducentens foreskrift for den enkelte ketcher. Det betyder bl.a., at garanti på ketcher bortfalder, hvis den opstrenges med større spænding end fastsat af ketcherproducenten. Hvis du ønsker det – og det passer til dig – så opstrenger vi også med større spænding (flere kg.) end ketcherproducenten foreskriver. Vi har til dato aldrig knækket eller trukket en ramme skæv, heller ikke ved 15 kg + pre stretch – men vi giver dig et råd med på vejen, og det er så din risiko, hvis vi skal gå længere end til ketcherproducentens grænse.

Udgivet i Skriv en kommentar

GUIDE – Valg af streng – badminton

Producent / mærke
Der findes mange producenter og typer af strenge. Topspillerne anvender typisk Ashaway (produceres i USA), Victor (VBS, som vi fører, er produceret i Japan) eller Yonex strenge (produceres i Japan).

Vi tilbyder dig valget mellem nedenstående strenge, som vi kan indestå for kvaliteten af. Vi har også testet mange andre strenge, som dog ikke har levet op til vores forventninger, så dem har vi fravalgt.

Tykkelse af streng
En tyndere streng giver som udgangspunkt en bedre boldkontrol, men er til gengæld mindre holdbar / springer hurtigere end en tykkere streng – dels fordi den hurtigere slides over, dels fordi den er mindre tilgivende ved urene slag uden for sweet spot / centrum.

Karakterisitika
Vi har opdelt strengene i nogle typiske karakteristik ift. boldføling, præcision, slagstyrke og holdbarhed. Det kan forhåbentlig være med til at guide dig på vej ved valg af streng.

Producenterne beskriver også selv deres strenge med nogle af de samme ord; “feeling”, “precision”, “repulsion” og “hitting sound”.

En strengs karakteristik hænger også sammen med den spænding (hårdhed), som ketcheren (strengen) strenges op med. F.eks. er Victors VBS 63 “født” med en langt bedre føling og hitting sound end Yonex BG 80, men det kommer kun til udtryk ved en sammenligning af strengene i samme ketcher og ved samme spænding (og ved min 10 kg.). Potentialet i Victors VBS 63 bliver således ikke udnyttet, hvis den kommer i en ketcher til en nybegynder, der måske starter med 8 kg.

Nogle strenge er mere ru end andre. F.eks. er de nye strenge fra Ashaway; Zymax TX 64 og 68 meget ru, mens Yonex BG 65 Titanium næsten er glat som en ål. En ru streng kan bedre gribe fat i fjerbolden end en glat streng. Tykkelsen af strengen har imidlertid også betydning for, hvor godt strengen kan “bide” sig ind i fjerbolden (korken), når man f.eks. vil “krølle” fjerbolden over nettet.

Anbefalet streng
Beror altid på en individuel vurdering og personlige præferencer. For børn/unge og motionister er ovennævnte strenge i prisklassen markeret med “grønt” som regel et godt valg.

Er du voksen og spiller du turneringer i A-rækken eller højere , så vil du sikkert foretrække og have glæde af strengene i prisklassen blå og pink.