Udgivet i Skriv en kommentar

FACTS – Forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed

KetcherCentralen har udarbejdet denne FACTS om forhold, der påvirker en fjerbolds hastighed, eller mere korrekt; hvor langt den kan flyve/svæve, når den rammes med en given kraft. Det er afgørende viden for at kunne vælge den rigtige fjerbold til de givne forhold – f.eks. lufttryk (høj-/lavtryk) og temperatur.

Effekt på en fjerbolds hastighedReducerer hastighedForøger hastighed
Vægt (fjerboldens vægt)Lavere vægtStørre vægt
Temperatur (i hallen)Lavere temperaturStørre temperatur
Luftfugtighed (i hallen)Større luftfugtighedLavere luftfugtighed
Lufttryk (f.eks. lavtryk)Større lufttrykLavere lufttryk
Diameter over spidsen (enden) af fjereneStørre diameterMindre diameter
Stivhed af fjerboldenStørre stivhedLavere stivhed
Rotation (omdrejninger / sek.)Større rotationMindre rotation

En fjerholds hastighed påvirkes af mange faktorer. Nogle er svære at gøre noget ved, andre kan du ændre på:

  • Vægt – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed. Du kan selv prøve det af ved f.eks. at sætte en tegnstift fast indvendigt i fjerbolden (ned i korken mellem fjerene). Hvis en fjerbold tørre ud, så bliver den lettere og flyver langsommere.
    Du skal sørge for, at fjerboldene har en passende (og samme) fugtighed. Med den rigtige fugtighed forlænges fjerboldens holdbarhed også markant (10-30 % ift. en fjerbold, der er tørret ud). Det er en win-win 🙂
  • Temperatur – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed. Det er meget synligt under turneringer, hvor temperaturen i hallen kan stige en del i løbet af turneringsdagen, og spillerne i løbet af dagen begynder at klage over, at det pludselig bliver vanskeligt at holde bolden inden for baglinjen (fjerboldene vælges om morgenen, hvor temperaturen er lavere).
    Det er typisk lidt koldere i hallerne om vinteren end om sommeren, og derfor vil den samme fjerbold også typisk være hurtigere om sommeren end om vinteren.
    Du kan tage højde for eventuelle ændringer i temperatur i hallen som følge af årstiderne (sommer kontra vinter) ved at spille med hastighed 78 om vinteren og hastighed 77 om sommeren. Derimod er det op til spillerne at forsøge at tilpasse sig de ændringer i fjerboldenes hastighed, der forekommer i løbet af en turneringsdag, hvor temperatur (og luftfugtighed) typisk er stigende i løbet af dagen.
  • Lufttrykket – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed. Lufttrykket i hallen er altid den sammen som udenfor – medmindre du spiller i en tryktank – og kan ikke ikke styres som f.eks. temperatur.
    Lufttrykket afhænger dels af højde over havets vandoverflade, dels af atmosfæriske forhold (høj-/lavtryk). Lufttrykket er meget forskellig ved havoverfladen og i 2 km.’s højde. I Danmark er sådanne forskelle, som følge af i hvilken højde hallen ligger, uden betydning. Der er dog ofte stor forskel på luftrykket over Danmark som følge af atmosfæriske forhold (høj-/lavtryk). Ændringerne i lufttryk sker dog (typisk) ikke så hurtigt, at det har nævneværdig betydning for hastigheden af fjerbolden i løbet af en dag.
    Du kan tage højde for det aktuelle lufttryk (over Danmark), når du vælger, hvilken hastighed (f.eks. 77 eller 78) af fjerbold, der skal spilles med den pågældende dag.
  • Diameter over spidsen (enden) af fjerene – har stor indflydelse på en fjerbolds hastighed.
    Diameteren kan let ændres ved at “knække” de yderste ca. 3 mm. af fjerene enten indad eller udad (for at gøre hastigheden hurtigere henholdsvis langsommere). Alt efter, hvor mange af de 16 fjer man bukker / knækker, har det en større eller mindre betydning for fjerboldens hastighed. Det er afgørende vigtigt, at man ud af de 16 fjer bukker enten alle (16), hver anden (8), eller hver fjerde (4) – ellers vil fjerboldens flugt blive ujævn.
    I princippet er fjerbolden allerede ødelagt, når man begynder at bukke / knække den yderste del af fjerene – så selvom det ofte ses som et quick fix, burde det ikke være nødvendigt ved valg af den rigtige hastighed fjerbold.
  • Stivhed af fjerbolden (fjerene) ændres med ændring i fjerenes fugtighed. Ved korrekt fugtighed vil fjerene være blødere og fjerbolden være hurtigere, end hvis fjerene er udtørrede og stive.
  • Rotation (omdrejninger / sekund) afhænger bl.a. af vinklen på fjerene. Forhold man ikke kan ændre på uden at ødelægge fjerbolden, når først fjerbolden er produceret og limen er tørret.

Udgivet i Skriv en kommentar

FACTS – Kan man lytte sig til, hvilken spænding (hårdhed) strengene i en ketcher har?

Det korte svar er: JA! – sådan ca…..

Strengens spænding
De fleste kan nok nikke genkendende til, at man (bl.a.) kan regulere tonen (frekvensen) fra et strengeinstruments streng ved at regulere strengens spænding. Det kan man bl.a. opleve, når en musiker stemmer en guitar eller violin.

Tonen bliver lysere (højere frekvens), når strengen strammes (strengens spænding øges), og mørkere (lavere frekvens), når strengens spænding mindskes / reduceres.

Tilsvarende gør sig gældende for strengene i din ketcher. De afgiver – alt andet lige – en lysere tone (højere frekvens), når spændingen øges (ketcheren opstrenges hårdere / med flere kg.) – og omvendt en mørkere tone (lavere frekvens), når spændingen formindskes.

Hvis du optager tonen fra din ketcher lige efter den er opstrenget – og igen efter 1 time, så kan du konstatere, at tonen er faldet lidt i frekvens. Måske kan du ikke høre forskel efter 1 time, men først efter et par dage. Men hvis du lader et trænet øre eller måleinstrument hjælpe dig, så vil du få bekræftet, at der er forskel allerede efter et par timer. Hvis du er professionel badmintonspiller, så kan du (formentlig) også mærke denne beskedne reduktion i strengenes spænding.

Som opstrenger er det super vigtig at have en forståelse af, at strengene giver sig, når de er udtrykket. Hvis man anvender en vægtlodsmaskine (det er der nogle hobby-/klubopstrengere, der fortsat gør …. ), eller en elektronisk opstregningsmaskine med constant pull, så er det meget vigtigt, at man ikke falder i staver, mens man har en streng på “slæden” – for så bliver strengen trukket længere og længere (og tyndere og tyndere) efterhånden som den giver sig (og det gør den), indtil man får låst den med en clamp og fjernet det konstante træk på strengen. Og denne forskel (der hvor amatør-opstrengeren lige faldt i staver) betyder, at din ketcher ikke er opstrenget korrekt.

Frekvensen påvirkes dog af andet end strengenes spænding, f.eks. strengens tykkelse, strengenes materiale-sammensætning og ketcherrammen – samt lufttryk og luftfugtighed, hvis vi skal nørde ….

Strengens tykkelse
Et strengeinstrument har flere strenge. Nogle er tykkere end andre. De tynde afgiver en lysere tone end de tykke (alt andet lige). Det samme gør sig gældende for ketcherstrenge.

To identiske ketchere, der er opstrenget med samme spænding, kan (vil) derfor afgive forskellige tone, hvis de er opstrenget med forskellig tykkelse streng.

PS. Ja, vi staver ketcher med ch (se herom: Facts – hvordan staver man til ketcher?)